Mikkel Mac tog for sig af fjerdepladserne, da Maserati Trofeo World Series i weekenden kørte sidste europæiske løb på Silverstone.

Falstringen, der kører under Formula Automobiles faner, var firer i to af de tre kvalifikationer – og han sluttede også som firer i alle tre løb.

Selve løbene forløb dog ikke uden problemer, så det kunne være blevet til mere for den unge kører.

Første løb forløb uden den store dramatik, og danskeren holdt fjerdepladsen i mål. I søndagens første løb kunne Mac køre sig frem til tredjepladsen, men efter løbet blev de forreste tre kørere tildelt en tidsstraf for at have krydset en banemarkering. En straf, der sendte danskeren en placering tilbage.

I søndagens andet løb, det lidt længere løb på 50 minutter, hvor kørerne har obligatorisk pitstop, skulle Mikkel Mac starte toer. En påkørsel kostede dog lidt, og Mac lå treer indtil en drivethrough-straf ramte den danske kører. Det betød en sjetteplads, men Mac fik kørt sig to placeringer frem i slutfasen.I Søndagens sidste løb startede Mikkel fra 2. position, men det skulle vise sig at være svært for Mikkel at holden den placering, ikke mindst i kraft af løbets regler om at man skal holde i pit ekstra sekunder pga. placeringen fra tidligere løb, men også fordi Mikkel blev ramt af bilen bag ham, under indbremsningen til et sving i starten af løbet. Mikkel så dog længe ud til at køre 3. pladsen hjem, indtil en ”drive through” straf kort før slutningen sendte Mikkel ned på en 6. plads. Mikkel fik dog kæmpet sig flot forbi 2 foran kørerne biler til allersidst, og sluttede løbet som nummer 4.

Andrea Cecchellero vandt første løb, hvor Per Nielsen ikke blev klassificeret og Christian Overgaard sluttede tre omgange efter vinderen. Brian Wong vandt andet løb, hvor Christian Overgaard og Per Nielsen fulgtes ad på 16. og 17. pladsen, mens Renaud Kuppens vandt langdistanceløbet søndag, hvor Christian Overgaard sluttede 16., mens Per Nielsen igen udgik.

Mikkel Mac holder fast i andenpladsen i Maserati Trofeo World Series efter Renaud Kuppens. Danskeren har 99 point mod belgierens 139, mens han fører i serien for Maserati-kørere – her deltager Kuppens ikke, da han deltager med eget team.

Næste løb er på Sonoma i Californien den 25. august.

Se highlights fra race 1 på Silverstone her:

Se highlights fra race 2 på Silverstone her: