Når STCC sæsonen går igang bliver det med dansk islæt i form af Michel Nykjær som i 2012 skal køre en Chevrolet Cruze for Chevrolet Motorsport Sweden. Michel var allerede sidste år stand-in i par løb og viste hurtig god fart og medvirken til at bringe Rydell frem mod titlen. Derfor er Chevrolet motorsport også rigtig glade for at de nu kan have Michel i bilen en fuld sæson ved siden af Rickard Rydell.
“Det er helt fantastisk at kunne byde Michel velkommen i teamet, han var meget værdifuld for os i sidste sæson og kørte to fejlfri løb på Ring Knutstorp og Mantorp Park. I Rickard og Michel har vi to meget erfarne køre og som samtidig er lynhurtige, hvilket sender et tydeligt signal om vores ambitioner for 2012” – Udtaler teamchef Nicklas Karlsson
Michel Nykjær selv er dog også glad for udsigten til en spændende 2012 sæson. “Jeg er rigtig glad for at få dette tilbud fra Chevrolet og ser frem til min første fulde STCC sæson. Jeg fik sidste år muligheden for at gøre mig bekendt med teamet og jeg trives virkelig godt her. Jeg har set hvor meget det kræves at vinde i STCC men jeg er overbevist om at Chevrolet Motorsport har de helt rigtige forudsætninger for at slås om topplaceringerne.”