Elfyn Evans og Ott Tänak bliver den unge, dynamiske duo, der skal sikre M-Sport succes i 2015.

Det tidligere Ford-team, der nu drives under teamchef Malcolm Wilsons eget M-Sport-banner.

De to skal køre hver sin Ford Fiesta RS WRC. Evans får igen følgeskab af Daniel Barritt. De to kommer til 2015 med hvad teamet selv kalder ‘en kontrolleret debutsæson’ i rallysportens topkategori efter fjerdepladser i Mexicos og Tysklands afdelinger, herunder også med en powerstage-sejr i det tyske VM-rally.

Estiske Ott Tänak (foto) er oplagt som afløser for Mikko Hirvonen, der med andenpladsen i Wales Rally GB takkede af efter en lang karriere. Tänak og codriver Raigo Mõlder vendte tilbage til WRC efter en pause i Sverige og Portugal. Den hurtige ester beviste sit værd, da han lå toer undervejs i Portugal i år.

M-Sport stiller med en opdateret version af Fiesta RS WRC-bilen.