Læs i Autosport: Fra parkeringsvagt til udvalgsformand

Ulrik Eriksen har arbejdet med alle opgaver indenfor dansk dragracing. Dels som official, dels som aktiv, hvor han med sin egen konstruktion automatisk fører tankerne mod Theodor Fælgen fra den legendariske dukkefilm Bjergkøbing Grand Prix.

Tekst og fotos: Morten Nørgaard/privatfoto

Ulrik Eriksens vej ind i dragracing er lidt atypisk i forhold til mange af de kørere, som vi tidligere har skrevet om i Autosport. Det første frø blev sået i 1990’erne på Sindal Flyveplads, hvor specielt en orange Chevrolet fra 1956 imponerede ham.

Den gang vidste Ulrik Eriksen ikke, at det var Svend Due, som kørte bilen, men både chauffør og bil imponerede ham. Svend Due er stadig aktiv kører og er senere blevet en rigtig god ven og konkurrent på banen.

I 2006 var Ulrik Eriksen af tilfældighedernes vej pludselig parkeringsvagt til et af de store løb på Vandel Flyveplads. Der mødte han Lisbeth Jørgensen, som hurtigt spottede Ulriks talent for at organisere. 

”Hun fik mig lokket med som official,” fortæller Ulrik Eriksen. ” Flere tilfældigheder gjorde, at jeg pludselig var medejer af firmaet Kult Timing, som blev oprettet for at redde Dragracing Club Denmarks tidstagningsudstyr.” Det skete sammen med kammeraten Søren Kusk, og de to ydede siden 2006 en kæmpe indsats for dragracing.

GAMMEL BIL

Ulrik Eriksen har svært ved at sidde stille. I 2012 begyndte han på et projekt, som gjorde ham til kører inden for dragracing. For os som har en alder hvor Bjergkøbing Grand Prix har været en stor del af opvæksten, er der en del ligheder mellem Theodor Fælgen og Ulrik Eriksen. Bilen, som Ulrik har bygget, er lavet i det som amerikanerne kalder Rat Rod-stil.

Det betyder at den skal være uden maling og meget lav.

”Udgangspunktet er en Ford A fra 1928,” siger Ulrik Eriksen, som har gjort sit eksemplar ekstra lang, så den faktisk ser endnu lavere ud. ”Rørrammen er lavet, så den opfylder kravene til at køre 8,5 sekunder på 402 meter, men det er jeg jo slet ikke i nærheden af endnu.”

Ud over de rør, som skal være der, fyldte Ulrik Eriksen ekstra rør på efter sin egen fantasi.

”Til at starte med skulle bilen egentligt have været 50/50 udstilling og racerbil. Men den er endt med at være 80/20 i racerbilens favør. Den blev færdigsamlet på en udstilling i Fredericia, hvor jeg havde en aktiv stand. Det der med at sidde stille går jo ikke så godt.”

Parallelt med, at han byggede på sin Rat Rod, var Ulrik Eriksen stadig aktiv i Dragracing Club Danmarks bestyrelse og med i tidtagningen. Det gode kammeratskab blandt de officials, som udgør den usynlige del af dragraceløbene, fremhæver han som en væsentlig årsag til, at han ikke udelukker, at han måske igen bliver en del af det vigtige hold, som får tingene til at ske.

”Det giver stadig en rigtig god følelse, når man har været med til et vellykket arrangement,” siger Ulrik Eriksen. ”Jeg kan rigtigt godt lide at organisere ting, og efter at jeg har været medlem af DASU’s dragracingudvalg, er jeg også med i den lokale amerikanerbilklubs bestyrelse.”

MASSER AF PROJEKTER

Men det er ikke kun sin Rat Rod, han skruer på, for bag de mange garageporte på hans lille matrikel gemmer der sig meget mere, og man bliver helt forpustet over alle de færdige, halvfærdige og slet ikke påbegyndte projekter på det meget lille område. At Ulrik Eriksen er meget socialt anlagt, kommer til udtryk ved, at Søren Kusks næsten samlede Ford F1 pickup står og venter på de sidste dele i en af garagerne. Nevøens dragracing-motorcykel står i et andet værksted og venter på maling og en kæde. Konens Morris Mascot-stationcar står i en tredje garage og i haven finder man en silhuet af en MG bygget i tentastål. Bag endnu en port står hans første bil og venter på bedre tider. Det, som jeg først tror er en Camaro fra 60’erne, viser sig at være noget så eksotisk som en Toyota Corona Mk II fra 1972 – en sjælden model, som viser sig at være endnu mere speciel, da det er en MX22, som havde en 2,3 liters motor.

”Mine niecer siger at den skal laves, men de glemmer at komme til skrueaften om tirsdagen,” griner Ulrik Eriksen. ”Men mon ikke den bliver færdig en gang.”

Efter rundturen i de mange garager vender vi tilbage til Rat Rodden. Der er utroligt mange detaljer og selvom jeg har set den mange gange før, så kan jeg stadig finde ting, som jeg ikke har lagt mærke til. Som alle andre racerkørere vil han gerne fortælle om motoren og teknikken. Der er rigtigt mange, som bruger Chevrolet-dele, når de laver motorer til dragracing, fordi der er en stor tilgængelighed af både originaldele og eftermarkedsdele. Ulrik Eriksen er Ford-mand og er derfor gået en anden vej med sin Rat Rod.

”Jeg startede med en anden big blok-Ford, men en tændingsfejl fik sat en stopper for den motor, da den mere eller mindre svejsede en plejlstang fast på krumtappen,” fortæller han. ”Et par brødre i Holstebro havde en 429 kubiktommer motor (7,0 liter) som jeg købte. Den blev ombygget til 520 kubiktommer (8,5 liter) og fik aluminiumstopstykker og to turboladere. Det har taget noget tid at få det hele til at fungere, men efter et converterskifte i Ford-gearkassen er der virkelig kommet fart på bilen.”

SPÆNDENDE KLASSE

Det bliver lidt nørdet, når man begynder at snakke teknik og dele med en, som selv bygger tingene, så vi springer hurtigt videre til gode oplevelser med racerbilen.

”Jeg kører jo i bracket-klassen, og det er en klasse, hvor man kan vinde, uanset hvilket køretøj man stiller op med. Det kan være lidt svært for publikum at forstå, men for kørerne er det virkeligt spændende,” siger Ulrik Eriksen. ”Jeg har haft nogle fede opgør med de andre i klassen, selvom vi har kørt i meget forskellige biler. Bracket foregår med handicapstart, således at langsommere biler får et forspring, inden den hurtigere bil slippes løs. Det er virkelig spændende. Både hvis man har en hurtig bil og skal vente, og hvis man har en langsom bil og bliver jagtet. Oven i den spænding skal man koncentrere sig om at lave en god start og ikke køre hurtigere end den tid, man har forudset, at man kan køre. Man kan deltage i stort set hvilken som helst bil, bare den lever op til de sikkerhedskrav, der er til den fart, man kan køre. Jeg har kørt mod en Saab 9000, en VW-boble og en Chevrolet Corvette i det samme løb. Jeg blev også dansk mester i klassen, da vi sidst kørte på Thisted Lufthavn. Der burde være mange flere i klassen, men jeg tror, der er mange, som ikke helt kan gennemskue, hvordan man gør.”

Et ønske om fremtiden for dragracing skal vi også lige have fra hovedpersonen.

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig en bane, hvor man kunne komme og træne. Vi har jo kun mulighed for at teste vores biler, mens vi kører løb, og det synes jeg godt kan være stressende. Hvis vi kunne få en bane, hvor man nogle gange om året kunne komme og teste og selvfølgelig overholde støjkrav og så videre, så ville jeg være glad. Det behøver ikke være noget storslået,” fortsætter Ulrik Eriksen. ”Bare et stykke asfalt, hvor man kan teste uden at skulle have alt muligt udstyr på plads. Selvfølgelig drømmer jeg også om en permanent dragracebane i Danmark, men jeg kunne godt til at starte med nøjes med mindre.”

Hvis der skulle komme en permanent dragracebane i Danmark, er alle vist sikker på, at Ulrik Eriksen på en eller anden måde ville blive involveret i driften af den.

Denne artikel er bragt i Autosport #2 2022. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.