Johan Jokinens rædselssæson fortsætter på Monza. Efter en drivethrough-straf i lørdagens løb og en forpurret hurtigste omgang i kvalifikationen til søndagens løb, ramte uheldet igen danskeren på anden omgang.

Det startede ellers godt, da Marinescu kørte galt allerede fra startgridden. Jokinen kommer på første omgang forbi Kazim Vasiliauskas til syvendepladsen og ligger bag Dean Stoneman.

For enden af langsiden forsøger Dean Stoneman at overhale Phillip Eng. Englænderen rammer Eng, der snurrer rundt, og bag dem kommer Jokinen uden chance for at undgå østrigeren. Jokinen ryger op over konkurrenten, lander hårdt og udgår fra løbet.

Løbet bliver vundet af Jolyon Palmer, der har en forrygende weekend og kører sig i front af Formula Two-mesterskabet. Johan Jokinen indtager ottendepladsen i den samlede stilling.

Resultatet af andet Formula Two-løb på Monza:

1  PALMER
2  AFANASIEV
3  BRATT
4  STONEMAN
5  EBRAHIM
6  BAILLY
7  REES
8  SAMARIN
9  TEIXEIRA
10  LARICHE
11  SURESHWAREN
12  KRALEV
13  CLARKE
14  KOWALSKA
15  KUMAR
 MARINESCU
 SNOEKS
 ENG
 –  JOKINEN
 VASILIAUSKAS
   

Foto: FIA Formula Two