Den efterhånden mangeårige DTC-kører og flerdobbelte mester i simracing Kasper Jensen, har ikke vundet siden anden afdeling i Danish Race League, DRL i 2009/2010-mesterskabet. Det har racerkøreren fra Aalborg nu fået vendt rundt på med en sejr i andet løb på bybanen i Macau.
Trods en lidt kikset kvalifikation fra nordjyden og en startplacering som nummer 11 lykkedes det BMW-køreren at finde vej frem i feltet til en fjerdeplads i første løb og sæsonens første sejr i andet løb.
– Jeg snittede væggen to steder på banen under tidstagningen, og derfor startede jeg lidt langt nede. Derfor er jeg også rigtig glad for at vinde løbet på Macau, som nok er den hårdeste bane i sæsonen. Jeg følte hurtigt, at jeg i løbet fandt rytmen mellem at køre stærkt, men også lidt sikkert, da den mindste fejl nemt kan betyde et udgået løb, siger Kasper Jensen til Racemag.
Vinderen i første løb var Kasper Jensens teamkammerat Thor Qualmann, der dermed kunne tage sin tredje løbssejr i Dansk Metal S2000 Championship. I andet løb var Qualmann dog med i et uheld på sjette omgang, hvilket betød den anden nulscore i sæsonen.
– Ian (Andersen, red.) så virkelig stærk ud i prekvalikationen, men alligevel lykkedes det mig at sætte pole, hvilket var afgørende for min sejr i løb 1. Selvom Ian pressede hårdt på bagfra, bevarede jeg føringen og kunne stille og roligt køre større afstand ned til ham. I løb 2 var jeg impliceret i et uheld, som tvang mig til at udgå, siger Thor Qualmann, der udgik med skader på hjulophænget.

Resultaterne betyder, at den tidligere Renault Clio Cup-kører Jesper Davidsen nu er i spidsen af Dansk Metal S2000 Championship foran Ian Andersen.
Toppen i race 1 på Macau
1 Thor Qualmann, BMW 320si E90 Seq STCC
2 Ian Andersen, BMW 320si E90 Seq STCC
3 Jesper Davidsen, Volvo C30 2008
4 Martin Jensen, Volvo C30 2008
5 Kasper Jensen, BMW 320si E90 Seq STCC
6 Dennis Christensen, Volvo C30 2008
7 Flemming Sichlau, Volvo C30 2008
8 Jesper Bayer, BMW 320si E90 Seq STCC
9 Allan Lykke, Volvo C30 2008
10 Tim Soderhamn, Volvo C30 2008
Toppen i race 2 på Macau
1 Kasper Jensen, BMW 320si E90 Seq STCC
2 Jesper Bayer, BMW 320si E90 Seq STCC
3 Martin Jensen, Volvo C30 2008
4 Ian Andersen, BMW 320si E90 Seq STCC
5 Dennis Christensen, Volvo C30 2008
6 Michael Christensen, BMW 320si E90 Seq STCC
7 Jesper Davidsen, Volvo C30 2008
8 Keld Elsner, BMW 320si E90 Seq STCC
9 Carsten Sørensen, Volvo C30 2008
10 Hans H Kristensen, Honda Accord R 2008
Samlet stilling efter fem af otte afdelinger (uden fratrukne point for dårligste resultater)
1 Jesper Davidsen, 1955 point
2 Ian Andersen, 1941
3 Kasper Jensen, 1881
4 Michael Christensen, 1797
5 Thor Qualmann, 1760
6 Martin Jensen, 1670
7 Jesper Bayer, 1649
8 Dennis Christensen, 1475
9 Carsten Sørensen, 1449
10 Allan Lykke, 1354
Fotos: www.thorqualmann.dk