Kasper Jensen vender tilbage til Perfection Racing Europe for en bemærkning, når danskerteamet med deres matsorte Aston Martin Vantage deltager i 24H Barcelona.

Den tidligere Clio Cup-mester og DTC Cup-bronzevinder har tidligere kørt for et fynske team, og nu får han altså også mulighed for dyste i den opdaterede Vantage GT4 på Circuit de Catalunya.

– Jeg er super glad og tilfreds med, at det lykkes at komme med Perfection Racing til Barcelona. Teamet fungerer super godt, og med en stor del af den samme kørerbesætning fra 24h Silverstone, er jeg meget fortrøstningsfuld. Mit personlige mål er at vinde klassen. Jeg ved det bliver super svært, men med denne ”pakke” er vilkårene i hvert fald optimale, siger Kasper Jensen til Racemag.

Bilen blev testet igennem ved Grand Prix Danmark, hvor teamet fik udryddet småfejl forud for 24-timersløbet den 7.-8. september på GP-banen nord for Barcelona. Nordj.yden slutter sig til teamets faste kørere, Kim Holmgaard og Michael Klostermann

– Kasper var jo en del af holdet, da vi sidste år vandt vores klasse i 24 timers løbet på Silverstone. Så selv om han ikke var med i Dubai, kender han bilen godt og jeg er sikker på, at han bare glider ind i sædet og kører hurtigt med det samme, siger teamchef Kent Steffensen i en pressemeddelelse.

Med tre kørere på holdet er Perfection Racing Europe klar til 24 timer i Barcelona. Men det er dog stadig muligt, at der kan komme flere til.

– Vi har tidligere været op til 5 kørere i bilen til de lange løb, men 3 er nok og med Kim, Michael og Kasper i bilen er jeg helt tryg ved vores bemanding. Men jeg er stadig åben for, at den rette kører kan komme ind og supplere de tre, siger Kent Steffensen.