Blot to sæder er ledige i Formula Two med kun lidt over to uger til sæsonstart. Dermed har det været mere end tæt på for den danske teenager.
Ligesom testkørslerne i december, hvor Jokinen konstant var blandt de hurtigste, er aftalen om 2010-sæsonen i Formula Two kommet i stand i samarbejde med DASU, F2-arrangørerne og Jokinens sponsorer.
– Jeg har fået status som national F2-kører hos DASU, der har været en stor hjælp med at finde rette kontakter og hjælpe undervejs. Også F2-organisationen er gået meget langt for at få aftalerne i stand så tæt på deadline. Den hjælp har været en stor medvirkende faktor til at jeg nu er i F2, siger Johan Jokinen til Racemag., siger Johan Jokinen til Racemag.
Jokinen kommer i 2010 i selskab med 18 bekræftede kørere, heriblandt Jolyon Palmer og Jack Clarke. 24 kørere forventes på gridden i alt, og mesterskabet tegner til at blive meget stærkt.
– Der kommer hård konkurrence fra flere kørere, blandt andet Dean Smith, som har vundet McLaren og Autosports pris, ligesom Kazim Vasiliauskas har været meget hurtig sidste sæson og i testkørslerne, siger Johan Jokinen, der er i fuld gang med forberedelserne til den kommende sæson.
Jokinen er gået i skarp træning i Århus forud for sæsonstart. Her står dagene på fysisk og mental træning.
Foto: James Bearne og F3 Euro Series