Johan Jokinen endte som syvende bedste kører i F2-testen lørdag på Portimão-banen. Mindre end to tiendedele skiller ved testens ende danskeren fra hurtigste mand, Jolyon Palmer.

Placeringerne fortæller dog langt fra hele historien, som det ofte er med tests. Selvom fredagens sygdom syntes på retur, har Jokinen ikke været 100 procent under testen. Jokinen har været ramt, ikke bare af influenza, men også røde flag på de flyvende omgange.

– To røde flag på hvad der bare skulle have været et 5 omganges stint på nye dæk holdt mig fra både at komme ind i en god rytme, og udnytte det bedste af dækkene der gik tabt undervejs. Jeg formåede at sætte de 3 hurtigste sektorer for hele morgenen, men de røde flag holdt mig fra at fuldføre mine flyvende omgange og strikke det sammen til én hurtig tid, siger Johan Jokinen til Racemag.

Jokinen måtte resten af dagen køre på brugte dæk for at spare på det sorte guld. Da han sidst på eftermiddagen skulle gå efter en hurtig tid, var temperaturerne faldet for meget.

Læs meget mere om Jokinens test i hans sidste klumme fra Portugal.

Formula Two – Portimão, Portugal, dag 2:

1. Jolyon Palmer, 1:35.519s
2. Dean Smith, 1:35.599s
3. Renger van der Zande, 1:35.613s
4. Kevin Mirocha, 1:35.629s
5. Kazim Vasiliauskas, 1:35.635s
6. Duncan Tappy, 1:35.694s
7. Johan Jokinen, 1:35.712s
8. Alex Brundle, 1:35.952s
9. Benjamin Lariche, 1:36.040s
10. Tristan Vautier, 1:36.046s
11. Benjamin Bailly, 1:36.194s
12. Mihai Marinescu, 1:36.196s
13. Ivan Samarin, 1:36.289s
14. Jonathan Summerton, 1:36.305s
15. Jack Clarke, 1:36.438s
16. Ricardo Teixeira, 1:36.601s

Foto: Sutton Images