Jes Munk er ude af Dakar-rallyet 2011. På femtedagen styrtede den enlige danske deltager på sin Aprilia, og måtte udgå med en forvredet albue.
Dakar-eventyret sluttede for silkeborgenseren efter 29 kilometer på den lange og svære prøve i Atacama-ørkenen. Jes Munk blev bragt til Salvador Allende Gossens (Del Cobre) hospitalet. Her blev armen behandlet og bundet ind.
Jes Munk skulle bringes tilbage til bivuakken i Iquique senere torsdag aften.



