Janne Flash Nilsson tog sin anden sejr i sæsonen og er nu trods sine 50 år igen i front sammen med Richard Göransson som mest vindende i STCC.
Flash drog fuld fordel af den omvendte startrækkefølge, hvor han som otter i første race skulle starte på pole position. I et løb uden den største dramatik kunne han vinde foran Johan Stureson i ex-Jan Magnussen BMW’en, mens Colin Turkington gjorde løbet fuldendt for Flash Engineering på tredjepladsen.
Det er svært at overhale på den hurtige bane, og Patrik Olsson, Rickard Rydell, Richard Göransson sluttede også nærmest hvor de startede. Bedste opkørsel stod uheldige Tommy Rustad dog for, da han kørte sig fra en 14. plads til en 7. plads foran Fredrik Ekblom.
James Thompson kom også lidt frem i feltet efter at være udgået i første løb med tekniske problemer.
Tobias Johansson lå længe på en flot tredjeplads i sin SEAT Leon, der kører med i privatcuppen, men teamchef/køreren fra SEAT Dealer Team kørte af banen mod slutningen og beskadigede SEATen slemt.
I det samlede fører Fredrik Ekblom fortsat knebent foran Rickard Rydell.
Resultat af race 2 på Falkenberg:
1 | Jan Nilsson | 25 omgange |
2 | Johan Stureson | 0.455 |
3 | Colin Turkington | 1.972 |
4 | Patrik Olsson | 4.154 |
5 | Rickard Rydell | 4.486 |
6 | Richard Göransson | 4.923 |
7 | Tommy Rustad | 5.393 |
8 | Fredrik Ekblom | 7.654 |
9 | James Thompson | 10.255 |
10 | Roger Eriksson | 13.519 |
11 | Andreas Ebbesson | 13.744 |
12 | Jens Hellström | 14.010 |
13 | Joakim Ahlberg | 23.147 |
14 | Tobias Johanssson | 5 Laps |
DNF | Johan Kristoffersson | DNF |
DNF | Martin Öhlin | DNF |
DNF | Viktor Hallrup | DNF |
DNS | Mattias Andersson | DNS |
DNS | Alx Danielsson |
Foto: Brian Laursen, Racemag