Det bliver ikke til nogen erstatningskører for den skadede Richard Göransson. Det oplyser WestCoast Racing nu.
Efter STCC-mesterens uheld i Åbningsløbet på FDM Jyllandsringen kan BMW-køreren se frem mod en pause fra motorsporten på mindst tre måneder. Teamet har dog i samråd med partnere valgt ikke at hive en ny kører ind til teamet.
– Vi vælger at parkere Richards bil, indtil han er klar til at komme tilbage, og det gør vi af tre grunde, siger teamchef Dick Jönsson Wigroth.
– Først og fremmest er det af respekt for Richard. Nummer 1 tilhører ham, og ingen anden, og vi anser ikke, at Richard Göransson kan erstattes af nogen anden kører i øjeblikket. For det andet vil WestCoast Racing altid give sine kørere de bedste forudsætninger, og det anser vi ikke, at vi kan give en indhopper nu. For det tredje vil vi nu give Martin Öhlin al support, som vi kan i sin debutsæson i STCC, siger teamchefen videre.
Teamet har en tredjekører tilknyttet, nemlig unge Fredrik Lestrup, der skal køre for teamet i deres BMW Z4 i Swedish GT.
Foto: Brian Laursen, Racemag



