FIA Formula Two har rettet op på tidligere tiders kritik af baneudvalget, der efter nogles mening lå for langt fra Grand Prix-banerne og dermed ikke gav megen mening for formeltalenterne.

Det har feederklassen taget til sig i en sådan grad, at kalenderen for 2012 overvejende består af GP-baner – iblandet et gensyn med Portimão.

Serien skydes i gang med Silverstone (foto) i april, hvorefter turen går til Portugal, Nürburgring, Spa-Francorchamps, Brands Hatch, Paul Ricard – som serien understreger er Bernie Ecclestone-ejet – Hungaroring til finalen på Monza i slutningen af september.

Traditionen tro testes der løs i vinterperioden.

2012 FIA Formula Two Championship-kalender:

13/14/15 april    Silverstone, UK
27/28/29 april    Algarve, Portugal
25/26/27 maj    Nürburgring, Tyskland
22/23/24 juni    Spa-Francorchamps, Belgien
13/14/15 juli     Brands Hatch, UK
20/21/22 juli     Paul Ricard, Frankring
7/8/9 sept.         Hungaroring, Ungarn
28/29/30 sept.    Monza, Italien