Litauiske Kazim Vasiliauskas satte bedste tid i fredagens tests på portugisiske Portimao. Johan Jokinen fortsætter med at være med i den absolutte top og ender som fjerdebedste af de i alt 18 kørere i fredagens test.
19-årige Jokinen kæmper dog mod en influenza, hvilket har betydet minimal kørsel for den hurtige dansker. I den sidste session, hvor boostet er tilladt, gik danskeren tidligt ud på banen på nye dæk for at sætte sin hurtige tid. En rødflagsperiode satte dog en stopper for den hurtige omgang, de nye dæk var ikke længere optimale og halvdelen af boostet var brugt.
– Nu handler det om at hvile (meget!), før i morgen (lørdag, red.), hvor jeg forhåbentlig vil have det bedre. Det er utilfredsstillende som bare pokker at være hurtigst hele dagen, endda på trods af sygdom, og så miste førstepladsen til sidst. Men i bund og grund handlede dagen om at overleve, og hvis det her er mit bundniveau er jeg meget tilfreds, siger Johan Jokinen, der trods sygdom har fundet tid til at skrive sin Racemag-klumme fra Portugal. Læs den her.
De samlede tider fra fredagens Formula Two-test i Portimao:
1. Kazim Vasiliauskas, 1:35.437s
2. Dean Smith, 1:35.660s
3. Benjamin Bailly, 1:36.142s
4. Johan Jokinen, 1:36.155s
5. Ramon Pineiro, 1:36.305s
6. Ivan Samarin, 1:36.315s
7. Alex Brundle, 1:36.428s
8. Duncan Tappy, 1:36.522s
9. Jose Alonso Liste, 1:36.658s
10. Jolyon Palmer, 1:36.704s
11. Jack Clarke, 1:36.809s
12. Benjamin Lariche, 1:36.814s
13. Nico Muller, 1:36.927s
14. Ricardo Teixeira, 1:37.252s
15. Kelvin Snoeks, 1:37.374s
16. Paul Rees, 1:38.287s
Foto: James Bearne