Christoffer Nygaard var som Jan Magnussen i aktion denne weekend straks efter Le Mans. Og den danske Young Driver AMR-kører havde som sin landsmand også en vellykket weekend.
Nygaard kørte i tredje afdeling af FIA GT3 European Championship for Fischer Racing i den hvide Ford GT. Sammen med Mikko Eskelinen kørte Nygaard bilen frem til to pointpladser med en sjette- og en syvendeplads i de to løb på Jarama i Spanien.
– Jeg er ret tilfreds med mit første løb. I anden halvdel af løbet kunne jeg overhale en masse komkurrenter, det var ret sjovt. Men i andet løb var vi nødt til at ændre på styretøjet efter jeg havde kontakt med en Porsche, og vi havde ikke nok tid til at justere styretøjet ind til løbet, så jeg tog ikke nogle chancer i starten af andet løb, siger Christoffer Nygaard.
– De første omgange gik ikke godt, men så blev det lidt bedre omgang for omgang. I anden del af løbet kørte Mikko et virkeligt stærkt løb, slutter Nygaard.
Nygaard og Fischer Racing skal i EM-aktion næste gang på Paul Ricard den 4. juli. Her skal Nygaard igen dobbeltstinte, idet også Young Driver AMR-teamet skal køre GT1 World Championship.
Toppen i FIA GT3 på Jarama, race 1:
1. Heyer/Herndlhofer Rosberg-Audi R8
2. Hohenadel/Keilwitz Callaway Competition-Corvette
3. Petrobelli/Alesi Chad-Ferrari F430
4. Breslin/Jöns Black Falcon-Audi R8
5. Lappalainen/Palttala Prospeed-Porsche 911
6. Nygaard/Eskelinen Fischer Racing-Ford GT
7. von Thurn und Taxis/Sanna Argo-Lamborghini Gallardo
Race 2:
1. Hürtgen/Walter Schubert-BMW Z4
2. Holzer/van Splunteren Prospeed-Porsche 911
3. Lemeret/Franchi Sainteloc/Phoenix-Audi R8
4. Hohenadel/Keilwitz Callaway Competition-Corvette
5. Vannelet/Osborne Mühlner-Porsche 911
6. Lappalainen/Palttala Prospeed-Porsche 911
7. Nygaard/Eskelinen Fischer Racing-Ford GT