Fredrik Ekblom vandt fra pole position i første løb på Ring Knutstorp. Team Biogas-køreren tog starten og kunne udbygge en solid føring, der dog blev minimeret af toeren Tommy Rustad med en håndfuld omgange til mål.

Jason Watt sluttede på 12. pladsen og dermed uden for pointene. SEAT-køreren lå indledningsvist på 11. pladsen, men måtte slippe Tomas Engström i Honda forbi sig efter fem omgange.

Det var et løb uden den store dramatik, hvor Mattias Andersson bød på lidt af det efter en bremsefejl, hvor han måtte smide fjerdepladsen. Alfa Romeo-køreren kom dog i mål på ottendepladsen og starter dermed på pole position i andet løb.

Tommy Rustad fik lukket hullet til Fredrik Ekblom og var helt i haserne på VW-køreren – dog uden at kunne gøre noget ved det.

Rickard Rydell sluttede treer foran Martin Öhlin som er bedste BMW-kører i sit blot tredje løb. Patrik Olsson i den anden VW Scirocco er femmer foran Colin Turkington og Johan Stureson.

James Thompson sakkede hele løbet bagud og udgik med et ukendt teknisk problem to omgange før mål.

Resultat af første STCC-løb på Ring Knutstorp:

1 Fredrik Ekblom 19 omgange
2 Tommy Rustad 0.466
3 Rickard Rydell 1.369
4 Martin Öhlin 3.188
5 Patrik Olsson 5.351
6 Colin Turkington 6.524
7 Johan Stureson 6.767
8 Mattias Andersson 13.969
9 Roger Eriksson 16.590
10 Jan Nilsson 16.768
11 Tomas Engström 17.332
12 Jason Watt 20.569
13 Viktor Hallrup 25.932
14 Alx Danielsson 26.572
15 Tobias Johanssson 30.695
16 Andreas Ebbesson 31.167
17 Joakim Ahlberg 39.260
18 James Thompson 2 Laps
DNF Tommy Lindroth DNF
DNF Robin Appelqvist DNF

Foto:  Brian Laursen, Racemag