Richard Göransson satte punktum på en fremragende weekend med en sejr i finalen på Karlskoga. Efter at have sat pole i kvalifikationen og efterfølgende vundet første løb var Richard Göransson hensat til en startplacering som nummer 8 i finalen. Men trods dette kunne han med aggressiv kørsel køre først over stregen som dobbelt vinder på Karlskoga. Mens der var lidt nervøsitet at spore blandt mesterskabsaspiranterne, så kunne Göransson, der har været skadet dele af sæsonen, køre helt uden at tænke at spekulerer i point og mesterskab. Den dobbelte sejr gør samtidig Göransson til den mest vindende kører i STCC med hele 37 sejre, mon nærmeste konkurrent som er Flash med 35 sejre.
“- Utroligt. Det er 37 sejre nu! Jeg fortalte teamchefen i denne uge, at det ikke ville være dumt med en dobbelt sejr, og det mente han sjovt nok heller ikke, så jeg var nødt til at levere. Sikke et comeback, jeg må virkelig takke det teamet, der støttede mig i min genoptræning, og jeg er tilbage endnu stærkere end før. ” – udtalte en glad Göransson efter løbet.
Roger Eriksson som startede på pole i løb 2 præsterede at holde en hårdt pressende Johan Stureson bag sig langt hen i løbet, men med en fremadstormende Göransson bag sig var en tydeligt hurtigere Johan Stureson desperat for at komme forbi Eriksson. Da det endelig lykkedes var det med Göransson lige i hælene, og efter en intens fight måtte Stureson hårdt presset lukke Göransson forbi.
Rickard Rydell havde et forholdsvis anonymt løb, men kunne alligevel køre en fjerde plads hjem foran mesterskabsførende Fredrik Ekblom, som trods en lidt skidt weekend holder fast i sin føring foran netop Rydell i det samlede mesterskab.
Tommy Rustad i sin Volvo havde langt fra et godt finale løb og måtte efter et par påkørsler køre i pit, og dermed gik han glip af vigtige mesterkabspoint som betyder at Johan Stureson overhaler Rustad i mestersabet og rykker ham ned på en fjerdeplads.
Kommentarer fra de enkelte kører følger senere.
1 | Richard Göransson | 19:41.491 | |
2 | Johan Stureson | 19:44.340 | 2.849 |
3 | Roger Eriksson | 19:47.826 | 6.335 |
4 | Rickard Rydell | 19:48.482 | 6.991 |
5 | Fredrik Ekblom | 19:48.992 | 7.501 |
6 | Jan Nilsson | 19:50.219 | 8.728 |
7 | Johan Kristoffersson | 19:51.292 | 9.801 |
8 | Patrik Olsson | 19:51.553 | 10.062 |
9 | Colin Turkington | 19:52.115 | 10.624 |
10 | Mattias Andersson | 19:56.173 | 14.682 |
11 | Martin Öhlin | 19:56.291 | 14.800 |
12 | Tobias Johanssson | 19:59.189 | 17.698 |
13 | Gabriele Tarquini | 19:59.934 | 18.443 |
14 | Andreas Ebbesson | 20:10.131 | 28.640 |
15 | Viktor Hallrup | 20:12.125 | 30.634 |
DNF | Joakim Ahlberg | 10:39.155 | DNF |
DNF | Tommy Rustad | 10:45.787 | DNF |
DNF | Tomas Engström | 2:21.973 | DNF |
DNS | Robin Appelqvist | DNS |
Foto: Thomas Norsted, Racemag