Det var Fabrizio Giovanardis debut i STCC, og efter en besværlig indledning med motorproblemer lykkedes det den italienske veteran at snuppe sejren foran STCC-feltet i andet løb.
Hartmann Honda Racing-køreren havde bedste udgangspunkt til søndagens andet løb på FDM Jyllandsringen, efter han var sluttet som otter i første løb. Italieneren holdt sig dog i front hele løbet og kunne afværge angreb fra Mattias Andersson bag sig.
– Det var godt, bilen føltes god. Ikke så hurtig, at jeg kunne køre væk, men hurtig nok. Jeg tror, at Andersson og jeg havde samme pace. Efter problemerne i kvalifikationen var det det bedste, vi kunne håbe på, så jeg er glad, siger Giovanardi til Racemag.
Med sejren har Giovanardi sikret en fin hitrate med Hartmann Honda Racing med en ETCC-titel og nu en sejr i STCC i 2011.