Dakar Rally, der siden sidste år er blevet afviklet i Sydamerika, skydes i gang 1. januar med startceremoni i Buenos Aires.
Den 2. januar er første reelle etape, og da er det allerede muligt at sætte tid til – eller vinde godt med tid til den samlede stilling, hvis man gør det godt. Allerede fra begyndelsen af rallyet skal deltagerne ud på lange etaper, der foregår på flere slags underlag. Hele 684 kilometer er første etape på for biler og lastbiler.
Hele rallyet er på mere end 9.000 kilometer, hvoraf knap 5.000 er special stages og resten er transport mellem etaperne. Dakar Rally køres over 14 etaper med en hviledag den 9. januar. Deltagerne kommer igennem Chile og Argentina undervejs.
I Dakar Rally er der i 2010-udgaven flere hundrede deltagende køretøjer i fire klasser – biler, lastbiler, motorcykler og quadbikes – dog er der ingen danskere med i denne udgave.
Dakar Rally 2010 vises i Danmark på både TV 2 og på Eurosport.
Etaperne i tal
Dato – startsted – mål – distance
01/01 Buenos Aires – Colon 317 km
02/01 Colon – Cordoba 684 km
03/01 Cordoba – La Rioja 687 km
04/01 La Rioja – Fiambala 441 km
05/01 Fiambala – Copiaco 629 km
06/01 Copiapo – Antofagasta 670 km
07/01 Antofagasta – Iquique 598 km
08/01 Iquique – Antofagasta 641 km
09/01 Hviledag
10/01 Antofagasta – Copiapo 568 km
11/01 Copiapo – La Serena 547 km
12/01 La Serena – Santiago 586 km
13/01 Santiago – San Juan 434 km
14/01 San Juan – San Rafael 796 km
15/01 San Rafael – Santa Rosa 725 km
16/01 Santa Rosa – Buenos Aires 707 km
(Totalt 9.030 km for biler og lastbiler)
Grafik og fotos: Volkswagen Motorsport