Joan Barreda vandt sin anden prøve i Dakar 2014, da han var hurtigste mand på to hjul fra San Rafael til San Juan.
Det sendte ham i front med en føring på mere end 13 minutter til forfølgerne Despres og Coma – og Barreda var dermed også første mand, der nåede højderne i Andesbjergene på denne tredje etape over 243 km. 4300 meter over havets overflade nåede kørerne tirsdag.
Alain Duclos og ‘Chaleco’ Lopez er fortsat med i top fem og nogenlunde inden for rækkevidde af top-trioen.
Blandt bilerne var det MINI 4All Racings Nani Roma, der tog teten. Peterhansel og Sainz, der lå i front før tredjedagen, måtte tage en omvej, da en flod viste sig større end ventet. Peterhansel i MINI måtte tilmed døje med punkteringer, mens Sainz fik problemer med kuglelejer på sin SMG Buggy.
Det sendte de to ned i rækkerne, så Sainz er firer og Peterhansel nu er femmer. Bag Roma i front ligger Orlando Terranova og Nasser Al-Attiyah.
Vinderne i Dakar dag 3:
| MC | 3 | JOAN BARREDA BORT (ESP) |
| Quad | 252 | RAFAL SONIK (POL) |
| Bil | 304 | NANI ROMA (ESP) |
| Truck | 506 | ANDREY KARGINOV (RUS) |
De førende i Dakar efter tredje dag:
| MC | 3 | JOAN BARREDA BORT (ESP) |
| Quad | 252 | RAFAL SONIK (POL) |
| Bil | 304 | NANI ROMA (ESP) |
| Truck | 501 | GERARD DE ROOY (NLD) |
Videoresume fra Dakar dag 3:



