Den danske langdistanceserie inden for baneracing har det. Og nu får maraton-rallyet Dakar i 2013-udgaven det også. Et team bestående af soldater, der i tjeneste har pådraget sig så store skader, at de lever resten af livet med forskellige handicaps.

Team Wounded Racing, som det danske racingteam hedder, har fået internationale ligestillede, der dog har kastet sig over udfordringen med verdens hårdeste rally, Rally Dakar.

I den kommende udgave af klassikeren stiller Race 2 Recovery-teamet med fire Bowler-rallyraid-biler og forskellige handicaps. Målet er at vise, at der også er et liv efter skaderne.

Bagmanden er Tony Harris, der i 2009 mistede et ben under aktiv tjeneste i Afghanistan.

– I begyndelsen af dette eventyr kiggede jeg efter en sport, der ikke ville stemple os som handicappede, og jeg ville også få et helt team involveret i både opbygningen til løbet og selve løbet. Eksempelvis har vi designet udstyr, der kan hjælpe os med at kompensere for vores handicaps. Men jeg ved, at vi ikke vil have problemer med at sove. Vores mål er dog blot at nå i mål, ikke at slå Peterhansel, siger Harris om den mangedobbelte Dakar-vinder.

Teamet har allerede testet evner og materiel i Touareg Rally 2012 med gode resultater.

Race 2 Recovery samler ind til at hjælpe sårede soldater. Du kan støtte dem via deres hjemmeside.

Se teaser til dokumentar-serie om teamet her: