Christoffer Nygaard kører i den kommende weekend som ventet for Fischer Racing i FIA GT3 Championship.
Den unge dansker skal igen køre med sin 2010-makker, den finske Mikko Eskelinen.
Det bliver igen i Fischer Racings vellydende Ford GT, og nyt for 2011 bliver, at teamet stiller med to biler, der køres af Markus Palttala og Paulo Bonifacio, Brasilien.
– Jeg er virkeligt glad for at vi starter vores tredje sæson med Ford GT’en med et meget stærkt kørerlineup, siger teamchef Hardy Fischer i en pressemeddelelse.
– Mikko og Christoffer viste sidste sæson, at de er gode teamkammerater og kan bygge videre på deres erfaring i den anden sæson, siger Fischer videre.
Første løb for Nygaard og Co. bliver denne weekend på Portimão-banen i Portugal – en bane, som tidligere har vist sig at passe til den centermotoriserede Ford.
Løbene vises på Motors TV og via web – se her
Kalender for FIA GT3-European Championship 2011
06. – 08.05. Portimão / Algarve (P)
03. – 05.06. Silverstone (GB)
01. – 03.07. Navarra (E)
15. – 17.07. Paul Ricard HTTT / Le Castellet (F)
20. – 21.08. Smolensk (RUS)
15. – 16.10. Zandvoort (NL)