Ronnie Bremer og Robin Liddell gentog præstationen fra Circuit Gilles Villeneuve og vandt GT-klassen i Grand-Am Series lørdag.

Den dansk/britiske duo i Stevenson Motorsports Camaro startede på pole position, og her holdt Bremer den også indtil han kunne overlade den til Robin Liddell.

– Hvis jeg skulle have skrevet historien på forhånd var den endt sådan, så det kunne ikke være bedre. Robin kørte et fantastisk løb derude og sikrede dermed at det hele endte på den bedst tænkelige måde. Jeg vil gerne takke hele Stevenson Motorsports-teamet for de gav mig chancen, Robin Liddell som super medkører samt ikke mindst Jan Magnussen som troede på jeg kunne, siger Ronnie Bremer i en pressemeddelelse.

Leh Keen og Andrew Davis sluttede firer og sikrede sig dermed kørernes titel i GT-mesterskabet.

Blandt prototyperne var det Ryan Dalziel der vandt for Starwork Motorsports, Kasper Andersens tidligere team. Her havde Scott Pruett og Memo Rojas dog sikret sig titlen.

Se interviews med vinderne her: