Ronnie Bremer skal endnu engang køre mere Grand AM Rolex med Robin Liddell.

John Edwards fra Stevenson Motorsports har stadig problemer med sin knæskade, og det betyder at Ronnie også kører den rød/hvide Stevenson Camaro GT-R i det næste Rolex GT løb på Homestead Miami Speedway d. 27. – 29. april.

Det forrige løb på Barber var en skuffelse for Bremer/Liddell og Stevenson Teamet. Det var ærgerlige tilfældigheder og et yderst besynderligt reglement sendte dem ned på en sekundær placering som nr. syv til trods for at de reelt havde bilen til podieplacering.

– Robin og jeg hører til de absolut hurtigste i det store felt, men problemer med dækkenes holdbarhed volder os lidt problemer, men med den rette strategi skal det nok lykkes os at få en podieplads i hus denne gang, hvis vi i øvrigt undgår andre problemer, udtaler Ronnie Bremer.

Liddell har tidligere i karrien opnået andenpladsen i Grand AM Rolex mesterskabet.