Ronnie Bremer var med til at sætte takten i Grand-Am Series, der søndag kørte Sahlen’s Six Hours of the Glen.
Sammen med Jordan Taylor og Matt Bell kørte Bremer Stevenson Motorsports Camaro #75, som GM-køreren Jordan Taylor satte på pole position.
Det var dog teamets anden bil, #57, der løb med turen i Victory Lane. Bremer kørte #75 i mål på femtepladsen.
– Det var hvad det kunne blive til denne gang, jeg kæmpede voldsomt for at holde nogle hurtige folk bag mig de sidste omgange, så der var ikke meget dæk tilbage til sidst, og det betød, at jeg måtte lukke en Ferrari forbi på sidste omgang, men med vores placering og den anden Camaros sejr er Stevenson-teamet nu etter i mesterskabet, og det er super godt, lyder det fra Bremer i en pressemeddelelse.
Joao Barbosa og Darren Law vandt samlet i Action Express Racings Corvette DP.
Se highlights fra Sahlen’s Six Hours of the Glen her: