BMW M3 GT2 #25 holdt sig uden problemer, og sejrede i 24 timers løbet i det grønne helvede. Allan Simonsen bliver nummer 2. Bedste Audi nummer 3. Porsche den største taber, mens BMW har fire biler i top 10.
Omkring klokken 10:30 måtte Abt teamet sande, at bilen med startnummer 2 måtte udgå fra andenpladsen med en ødelagt trækaksel. Derfra var Porsche #9 i spidsen, jagtet af BMW #25 og Allan Simonsens Ferrari F430 GTC.
Ved 13-tiden var det dog slut med Porsche føring, da bilen med nummer 9 måtte ind i pit garagen. Meldingen går på motorproblemer. Dermed skiftede stillingen for tolvte gang. Herfra holdte BMW #25 føringen løbet ud, og fik første BMW-sejr siden 2005. Bilen blev kørt af Müller, Farfus, Alzen og Lamy.
Allan Simonsens Ferrari kørte et løb uden problemer, og sluttede løbet lige under fire minutter efter vinderen. Samtidig blev det til en sejr i SP7 klassen. Det lover derfor godt frem mod Le Mans, hvor Ferrari F430 GTC’en har vist, at den kan stå distancen. BMW’en er også blandt deltagerne på Le Mans om en måned. Medkørerne var denne weekend Farnbacher, Lehman og Seefried.
På tredjepladsen kom Audi R8 LMS #97 med kørerne Rostek, Ludwig, Bronzel og Winkelhoch. BMW også fik fjerdepladsen, dog med en BMW Z4 GT3. Femtepladsen gik ligeledes til en Audi, og først på sjettepladsen kom bedste Porsche, en GT3 Cup S.
Nicki Thiim blev 52 samlet, 26 omgange efter vinderen. Bilen blev nummer to i AT-klassen, der dog kun havde fem deltagere. Vinderen af AT-klassen blev samlet 16’er, 11 omgange efter vinderen, og altså 15 foran Nicki Thiim.
Top 10
Placering/Bil/Nr. /afstand til vinderen
1. BMW M3 GTR #25 – 154 omgane
2. Ferrari F430 GTC #43 + 3:54:1
3. Audi R8 LMS #97 + 1 omgang
4. BMW Z4 GT3 #76 + 2 omgange
5. Audi R8 LMS #102 + 2 omgange
6. Porsche GT3 Cup S #20 + 3 omgange
7. BMW M3 GT2 #26 + 4 omgange
8. Porsche GT3 Cup S #18 + 4 omgange
9. BMW Z4 GT3 #69 + 5 omgange
10. Porsche 997 GT3 Cup #25 + 6 omgange
…
16. VW Scirocco GT24-CNG #117 + 11 omgange
…
52. VW Scirocco GT24-CNG #118 + 26 omgange
Foto: Jan Brucke/VLN