Vores start på sæson 2015 kan beskrives med et ord: ”pole position”. Min faste medkører i TUDOR mesterskabet, James Davison, satte nemlig bilen på P1 til årets første løb – nemlig 24H of Daytona. I løbet af de første timer var vi med fremme, men en Ferrari satte en stopper for vores succes. Teamet arbejdede på højtryk og det lykkedes dem at gøre bilen klar så vi kunne færdiggøre løbet.

Men ikke nok med at de gav os en bil som kunne færdiggøre løbet, De gav os en bil som var konkurrencedygtig og stadig kunne levere omgangstider på højde med de bedste. At se det med egne øjne bekræftede mig kun i, at vi i år har valgt rigtigt og at vi nok skulle komme på podiet denne sæson. Selvom vi ikke kom på podiet var det nu pænt ”bad-ass” at få lov til at køre bilen over streget efter 24 timer. I løbet af et 24 timers løb går der som regel 2 tanker igennem de fleste køres hoved. 1: ”åg gud hvor er jeg træt, vi er ikke rigtig kloge. 24 timer i biler som går så hurtigt at det siger småkage hvis vi rammer væggen og dem er der nok af på den her bane”. 2. ”Ej det er forfærdeligt! Nu skal vi vente et helt år før vi igen får chancen for at køre dette fantastiske løb og  kæmpe om muligheden for at vinde en Rolex ur. Tanker nummer 2 er selvfølgelig den domminerende .

Et par uger efter 24H of Daytona befandt jeg mig på COTA i Texas, hvor årets første Pirelli World Challenge, også kendt som PWC, løb fandt sted. Da bilen ikke er blevet udviklet og testet ret meget, vidste vi fra starten, at det formodentligt ville blive op ad bakke i begyndelsen.

For at sige det mildt – Efter den første dag var jeg klar til at pakke kufferten og sige: ”Tak for i dag drenge, kan ikke have det godt”. Meeeeeen sådan foregår tingene ikke hos TRG (The Racers Group). Vi er et privat team, dog med noget støtte fra fabrikken i England, men PWC serien er nu blevet så populær at fabrikker stiller op med deres egne teams med fabrikskøre. For at beskrive det kort bestod feltet af Le Mans-vindere, 24H of Daytona-vindere, Ex-formel 1 testkørere og listen fortsætter. Vi var samlet 40 biler med 21 biler i klassen GTA som jeg også er en del af.

Jeg kvalificerede mig ud af alle som noget 23 til første løb og 22 til andet løb. I starten under første løb tog jeg 7 biler og kæmpede hårdt for at gøre TRG-drengene stolte. Desværre blev jeg påkørt af en Cup Porsche som jeg overhælede med en omgang da der var ca. 10 min tilbage af løbet. Jeg overhæler ham efter baglangsiden, hvorefter han vælger at dreje sin front ind i den sidste del af bilen. Han spinner mig rundt så jeg ender i gruset og desværre rammer han mig direkte på fælgen så den flækker midt over og jeg måtte udgå fra løbet.

Løb nummer 2 var noget mere interessant. Bortset fra 2 omgange i warm-up havde jeg aldrig kørt bilen i regnvejr, men der var ikke så meget andet at gøre end at ”tage tingene som de kommer”. Når jeg skal køre regnvejr siger min far altid til mig: ”Du behøver ikke kunne lide regnvejret du skal bare have mindre imod det end dine konkurrenter”.

Da vi startede løb nummer 2 kunne jeg se bilen foran mig. Hvis man skulle bedømme antallet af biler i løbet ud fra hvad jeg kunne se, så bestod vores løb kun af mig og ham. Vi kunne absolut ingenting se. Bremsepunkter på de lige stykker blev bestemt ud fra de curbs som følger ydersiden af banen siden det var det eneste vi kunne se. Sidevinduerne var så beduggede at jeg ikke kunne se noget og sidespejlene eksisterede i princippet ikke. Apex-punkter blev taget på ”gefülen” så nogle gange røg hele bilen op over hele inder-curbs or andre gange lå man 1 meter eller 2 fra dem.

Men der hvor jeg tænkte ”Nu må det snart være nok” var når man kørte ned af langsiden og bilen konstant gav små ryk ud til siderne fordi der lå så meget stående vand at dækkene ikke kunne bibeholde deres greb, hvilket gjorde at vi ”aqua planede” op til flere gange – oftest i 4-6 gear. Jeg kæmpede mig op og overhælede min egen medkører fra TUDOR og flere fabrikskøre hvor vi til sidst sluttede på en 13. Plads blandt alle og en 3. Plads i GTA. Et resultat både teamet og jeg var utrolig tilfredse med.

Nu er vi så nået til  endnu et af kalenderens store løb som finder sted denne uge, hvilket er 12H of Sebring. Watch out boys – we are coming for ya ;).

Christina Nielsen blog 1 2015