Sidste træning forud for Mobil 1 Twelve Hours of Sebring er nu afviklet – og igen blev det med Audi på toppen.

Audi #3 var dog tæt forfulgt af OAK Racings #15. Med til historien hører, at Audi valgte at spare #1 og #2, hvor sidstnævnte var involveret i crashet i torsdag nats træning.

Også David Heinemeier Hansson, Jan Magnussen og Nicki Thiim var på banen i sessionen, der blev stoppet fem minutter før tid efter et af de utallige røde flag i træningerne. Magnussen sluttede P7 i GT-klassen efter at have koncentreret sig om lange stints i forberedelse til løbet.

Kvalifikationen køres klokken 20.20 dansk tid fredag aften og kan følges via livetiming her.