Aston Martin Racing har netop offentliggjort, at de resten af sæsonen vil køre med den lukkede Lola Aston Martin, de kørte med indtil og med sidste år. Bilen går også under navnet DBR1-2, og har V12 motoren, der også blev benyttet i DBR9 GT1 raceren. Bilen kommer til at køre med den ikoniske Gulf-bemaling.

AMR-One raceren vil blive vurderet resten af sæsonen lyder det i pressemeddelsen. Bilen havde store problemer under Le Mans tidligere på året. Om bilen bliver helt droppet, viden endnu ikke.

Det er i de resterende tre løb i ILMC, samt ALMS løbet på Laguna Seca, at Aston Martin vil indsætte en Lola Aston Martin racer, der skal køres af Adrian Fernandez og Harold Primat. Første løb er på Silverstone den 11. september. Herefter følger Petit Le Mans 1. oktober og Zhuhai den 13. november, og altså Laguna Seca den 17. september.

DBR1-2 har været noget mere succesfuld end AMR-One. Den endte som bedste benzinbil på Le Mans 2009, samlet nummer fire. I 2010 blev den nummer seks samlet. Desuden har den flere sejre og podiepladser i diverse sportsvognsserier.

Foto: Aston Martin