Allan Simonsen og medkører Hector Lester gjorde det umulige og vandt sæsonafslutningen i Avon Tyres British GT på Donington Park. Lester var involveret i et sammenstød på første omgang og var sidst i feltet.
Men andres uheld og et kortvarigt regnskyl spillede alle kortene tilbage i det irsk/danske makkerpar i Rosso Verde-Ferrarien, så Allan Simonsen kunne krydse mållinjen 6,4 sekunder foran toeren.
– Vi er ved at være vant til at trække kaniner op af hatten. Jo større udfordring, jo bedre bliver Allan. Vi havde lidt held med andre biler, der havde uheld, men jo mere Allan skal arbejde, jo mere går han til den. Måske gjorde ham en tjeneste ved at lave rod i det i starten, siger Hector Lester i en pressemeddelelse.
Allan Simonsen var dog mere beskeden i sin vurdering af løbet.
– Jeg tror ikke, vi havde en chance for at vinde, da jeg overtog bilen. At være halvanden omgang efter gjorde det umuligt, men andre havde masser af problemer, hvilket var til vores fordel. Vi tager sejrene som de kommer, siger Allan Simonsen.
Sejren i finalen i det britiske GT-mesterskab betyder, at Hector Lester slutter som femmer i mesterskabet, mens Allan Simonsen, der ikke har deltaget i alle afdelingerne, slutter som sekser.
En flot andenplads til Vibe Smed og Nathan Freeke i G4-klassen for de mindre GT-biler betyder, at makkerparret i Ginetta G50 slutter på en femteplads.
Avon Tyres British GT Championship, Donington Park
1 Rosso Verde Ferrari Hector Lester/Allan Simonsen (DEN) 2h0m10.325s/94.85mph
2 Trackspeed Porsche David Ashburn / Glynn Geddie +6.401s
3 MTECH Ferrari Duncan Cameron / Matt Griffin (IRL) +11.612s
4 Rollcentre Mosler Martin Short / Gregor Fisken +45.130s
5 Predator CCTV Ferrari Phil Burton / Adam Wilcox 93 laps
6 Vantage Racing Aston Martin Stuart Hall / Tom Black 92 laps
7 RPM Ford GT Philip Walker / Alex Mortimer 91 laps
8 Chad Racing Ferrari Benji Hetherington / Stephen Jelley 74 laps
Not classified
Chad Racing Ferrari Chris Hyman / Dan Brown 2 laps
G4-klassen
1 Speedworks Ginetta Jamie Stanley / Christian Dick 85 laps
2 Century Ginetta Vibe Smed (DEN) / Nathan Freke 80 laps
Slutstilling:
1 Ashburn 107 points; 2 Geddie 81; 3= Griffin & Cameron 75; 5 Lester 65; 6 Simonsen 63 etc
G4-klassen
=1 Dick & Stanley 70.5; =3 Rory Butcher & Benjamin Harvey 38; =5 Smed & Freke 37 etc
Foto: British GT