Sådan skal det gøre!

Jan Magnussen og hans to makkere i Corvette kørte i nat dansk tid først over stregen i 12 timers løbet Sebring i Florida i GTLM-klassen.

– Vi fik en god start på løbet og var med helt fremme fra begyndelsen. Antonio kom hurtigt op på en andenplads, som han forsvarede i hele sit stint uden at komme i problemer, lød det fra Jan Magnussen.
 
– Ryan Briscoe overtog herefter bilen og fortsatte kampen. Uheldigvis ryger han af banen i sving syv, hvilket har kostet os cirka 20 sekunder.
 
Ryan Briscoe kom dog hurtigt på banen igen og slap uden andre skader end tabte placeringer. Da Jan Magnussen overtog bilen, lå trioen på en syvenplads i GTLM-klassen, hvilke betød ekstra arbejde for danskeren.
 
– Da jeg fik bilen, lå vi næstsidst, men jeg havde to gode stints, hvor det lykkedes mig at genvinde de pladser, vi havde tabt. Jeg afleverede Corvetten på en tredjeplads, fortæller Jan Magnussen om udviklingen på løbet.

Senere ud på natten overtog Corvette førstepladsen i løbet, og Jan Magnussen måtte efter veludført job se de afsluttende minutter fra pitten.

Tidligere i år vandt Jan Magnussen også Daytona International med sit team, og Corvette fører nu både TUDOR United SportsCar Championship og Patrón North American Endurance Cup.

Jan Magnussen og Corvette vinder Sebring International 2015