Christina Nielsen (foto i midten) kørte i weekenden tredje afdeling i Porsche GT3 Cup Middle East på Losail-banen i Qatar.

Det var dog en weekend til glemmebogen for den danske racerkvinde, der til weekenden havde skiftet til Buzaid GT-teamet, der også har det unge talent Zaid Ashkanani som kører.

Weekenden, der lidt usædvanligt blev ramt af regn, bød på store udfordringer for feltet under træningerne. Christina Nielsen kvalificerede sig ind som nier og sekser til de to løb.

Race 1 sluttede på en 11. plads af de 17 kørere, mens andet løb gav en syvendeplads.

– Det var bare ikke min weekend. Jeg var uheldig og blev påkørt. Farten var helt sikkert bedre på anden løbsdag, men uheld gjorde bare at det ikke var min weekend, siger Christina Nielsen til Racemag.

Clemens Schmid og Jeffery Schmidt deltes om sejrene.

I den samlede stilling ligger danskeren syver.