Den vigtigste kilde til motivation for en ung sportsudøver er passionen for sporten i sig selv. Det er det også i motorsport, men i den dyre sport spiller den unge racerkørers far også en stor rolle. Artiklen er en del af et temaet Prisen ved at være et ungt talent i motorsport, der handler om livet som ung racerkører med de valg og fravalg det kræver. Læs artiklen om Lasse Sørensen, Nicolas Beer og Michael Christensen.
Motorsport er ikke som så mange andre sportsgrene, for selvom du har et stort talent og leverer gode resultater, er det ikke nok. Et dårligt år i fodbold eller håndbold kan være hårdt for et ungt talent, men i motorsport kan det betyde enden på karrieren. Den unge racerkører skal nemlig selv komme med mange penge, og er resultaterne der ikke, så bliver sponsorerne væk. Selvom resultaterne er der, kan det være svært som ung, dansk racerkører at finde nok penge til at komme videre.
Alligevel forfølger en række unge, danske racertalenter drømmen om en karriere i motorsport. Det kræver en stor motivation at forfølge den drøm, men selvom motorsporten skiller sig ud på nogle områder, så kommer motivationen samme sted fra, lige meget som du spiller fodbold eller kører racerbil. Fælles for alle sportsgrene er også, at det unge talent helst skal have et liv udenfor sporten. På et område skiller motorsport sig især ud fra andre sportsgrene. Det er den rolle og involvering talentets far har i de første år af karrieren, hvor han er helt uundværlig.
Penge og talent
I alle sportsgrene skal der talent til, før man kan slå igennem og være med helt i toppen. I motorsport skal der også penge til, mange penge. Motorsport er kendt som verdens dyreste sport, og pengene skal det unge racertalent selv komme med.
”Det er i høj grad økonomien i bilsport, der er den største udfordring for at slå igennem. Det er vores dopingproblem. Derfor er det så vigtig, at man allerede i gokart får sig et navn, for det er den eneste måde, du kan få det finansieret på, hvis du ikke selv har pengene,” fortæller Bo Baltzer Nielsen, der er sportschef i Dansk Automobil Sportsunion (DASU).
Ingen kender de præcise beløb, men der er ikke unormalt, at en 16-årig skal komme med en million kroner til en sæson i de små Formel-klasser. Herefter bliver det kun dyrere. En sæson i Formel Renault 3,5, der er en af klasserne lige under Formel 1, koster nemt 7,5 millioner kroner. DASU er et af de forbund, der får penge fra Team Danmark, men fordi beløbene er så store i motorsport, koncentrer de deres indsats i gokarårene.
”Det er der, vi ser vores opgave, for det er der vi kan gøre en forskel i forhold til midlerne. Det nytter ikke noget af give kørerne længere oppe 100.000 kroner, men det betyder meget at give en gokart kører 100.000. Og det er derfor, vi satser helhjertet på gokart-kørerne,” siger Bo Baltzer Nielsen.
Motivationen til at kæmpe
Selvom det er svært at gå hele vejen til toppen indenfor sport, så er der alligevel nogle mennesker, som finder noget inde i sig selv, der kan motivere dem til at blive ved med at kæmpe for den lille chance, der er for det store gennembrud.
”Hvad de er drevet og motiveret af kan variere fra person til person. Hvis de skal have chancen for at komme langt, så skal de gerne have en stor, indefra kommende passion og motivation for deres sport. De skal være vilde med sporten i sig selv, fordi sporten er fantastisk,” fortæller Nikolaj Korsgaard, der er idrætspsykolog. Han er tilknyttet Team Danmark og arbejder sammen med DBU og DASU.
Motivation er ifølge Nikolaj Korsgaard sammensat af mange ting, og nogle udøvere er også motiveret af den berømmelse og rigdom, der kan være forbundet med at bryde igennem lydmuren. Håndboldtræner og foredragsholder Ulrik Wilbek kender også meget til motivation hos sportsfolk. Han skriver i bogen ”Tro på dig selv” at motivation er lyst til at skabe, udvikle og flytte sig. Motivation er noget, der kommer indefra, en form for indre stimulans i udøveren selv. Der findes tre måder at motivere sig på, som Ulrik Wilbek har kaldt følgene:
- Hvad kan jeg opnå?
- Hvad kan jeg undgå?
- Trodsreaktionen
Den første er den positive måde at motivere sig på. Man arbejder sig hen imod noget, man gerne vil og er drevet af lyst. Det er en form for motivation, der holder længe, og ofte den mest effektive til at opnå de bedste resultater. Hvad kan jeg undgå er helt modsat. Her kommer motivationen på baggrund af noget, man i hvert fald ikke ønsker. Den funger i starten, men ikke i længden, da motivation netop er bundet op på noget, der ikke må ske.
Endelig kan motivation findes i at handle på trods. Det kan være en fodboldspiller, som ikke bryder sig om træneren eller forholdene i klubben, men på trods af det bliver ved med at spille gode kampe. Motivationen findes så i kærligheden til at spille fodbold. Trodsreaktionen virker dog kun som motivation i kort tid, da man som udøver på et tidspunkt ikke orker det længere, fordi der ikke er nogen fremtidsperspektiver i det.
Far er vigtig
Motivation kommer indefra og kærligheden til sporten er vigtig. Det gælder også for unge motorsports- talenter, men på et område skiller de sig især ud:
”Faren er typisk en større del af motorsporten, både på et praktisk plan i de unge år med transport og skruen på gokart, og når den unge racerkører kommer højere op også med pengene, der skal ligges på bordet, der typisk kommer fra faren,” fortæller Nikolaj Korsgaard.
Der er både fordele og ulemper ved, at faren er så involveret i den unge racerkørers sport. Ulempen er, at det nogen gange bliver mere farens projekt end den unges. Det går ud over motivationen, når den unge racerkører ikke længere kører for sin egen skyld. Nogen gange kan der ske det, at hvis den unge i teenageårene har et behov for en form for teenageoprør, så kan opgøret med forældrene ende med også at blive et oprør med sporten, da faren og sporten er så tæt forbundne. Der er dog ikke kun negative sider ved den dominerende farfigur i motorsport:
”Faren er helt og aldeles nødvendig. Du kan ikke indenfor motorsport komme nogen som helst vegne, hvis du ikke har en rigtig god forældreopbakning på et praktisk, økonomisk og et følelsesmæssigt plan,” forklarer Nikolaj Korsgaard.
Faren er også vigtig, fordi der i motorsporten ikke er trænerne og instruktører på samme måde som i andre sportsgrene. Derfor fungerer faren i gokart årene ofte som træner.
Fra talent til professionel
For mange unge udøvere kommer en af de første store udfordringer i springet fra talent i ungdoms-rækkerne til professionel blandt alle de andre dygtige udøvere. Det er en menneskelig udviklingsproces at tage det spring:
”Mange talenter har været blandt de dygtigste i deres ungdomsår. Når de kommer op, og pludselig ikke længere kun skal konkurrere med sin egen årgang, men 10-15 årgange, hvor det kun er de bedste, der er tilbage, så vil det være naturligt, at man i en periode er lidt middelmådig. Og hvis der er noget, der er ubehageligt som seriøs og højtstræbende sportsmand, så er det at føle sig middelmådig,” siger Nikolaj Korsgaard.
Nogle talenter vil efter en tid komme tilbage til at være de bedste, mens andre må erkende, at de ikke er de bedste, og derfor ikke kommer til at drive det så langt, som deres oprindelige drøm var. Det kan være en hård erkendelse, men mange talenter tager realiteterne ind, og finder ud af, at de godt kan drive det til noget, hvis de arbejder hårdt for det.
Det hele menneske
Det er ikke kun overgangen fra talent til professionel, der er svær. Den finder sted samtidig med, at det unge menneske bliver voksen, og det store fokus kan gå udover det unge menneske som person:
”Hvis man meget ensidigt kun er i sporten, og kun er sammen med folk, der kender en som udøver, så kan identiteten blive en smule smal,” forklarer Nikolaj Korsgaard.
Den smalle identitet kan især blive et problem den dag, den unge udøver ikke lykkes med sporten, og er nødt til at skabe sig et nyt liv. Så kan det være svært at finde den rette hylde. Af samme grund snakker om i dansk talentudvikling om ’Det hele menneske’. Det er vigtigt, at have sociale relationer udenfor sporten.
Det underbygges af det, Steen Brock, filosof på Aarhus Universitet, skriver i bogen ’Elitesportens Virkelighed’. I den har han snakket med ti atleter, der alle sammen har opnået flotte resultater. Steen Brock når frem til, at der for alle ti ikke har været en modsætning mellem at være disciplineret og målrettet og samtidig være frisk og frejdig. Et kendetegn for de ti udøvere er deres evne til at blande sjov med hårdt arbejde.
For at holde motivationen oppe som ung atlet er det derfor vigtigt at have venner, de ikke kender gennem sporten. Det kan være svært, når man bruger mange weekender på at rejse rundt i forbindelse med sporten. Så er vigtig at periodisere. I nogle perioder fylder sporten meget, også må den unge udøver være god til at dyrke skolen og vennerne i de perioder, hvor den ikke fylder så meget. For vennerne udenfor sporten er vigtige:
”For den unge kan det være godt for den mentale restitution, at man kobler af på en anden måde, når det er ens gamle venner hjemme fra vejen af,” forklarer Nikolaj Korsgaard.
Sociale medier hjælper
I kampen for at holde kontakten med vennerne udenfor sporten, har de sociale medier en positiv rolle. De kan mindske afsavnet til dem derhjemme, da den unge udøver kan følge med i livet derhjemme, selvom man ikke er der selv. På den måde får det unge menneske mulighed for at holde kontakten med mange forskellige slags venner, og behøver ikke være bagud, når de kommer hjem.
Som idrætsudøver på højt plan skiller man sig ud fra de andre, fordi man bruger meget tid på sporten, og ikke kan deltage i de aktiviteter som andre unge mennesker gør. Ofte bor der måske ikke andre unge tæt på, der bruger den samme tid på sporten. Det gør sig især glædende for motorsportstalenter, men her kan de sociale medier også hjælpe, fortæller Nikolaj Korsgaard:
”Du får lettere en følelse af, at du ikke er alene. Der er nogen ligesom mig. Der er nogen, der står i det samme som mig. Det kan være ganske rart, for det med at føle sig alene, anderledes og udenfor, det er rimelig angstprovokerende for mange unge mennesker.”
Unge sportstalenter finder ofte lysten til at blive ved med at kæmpe i kærligheden til sporten, og at de bare elsker at være i den. Der er flere måder man kan motivere sig på, men den eneste, der virker i længden er en positiv jagt på det, man gerne vil opnå.
Det er hårdt at gå fra talent til professionel, og det er vigtig, at det unge menneske ikke mister sig selv i jagten på succes indenfor sporten. Der skal være et liv udenfor sporten, også mens man er ung og forfølger drømmen. Som en hjælp til at skabe det liv, kan sociale medier være et godt hjælpemiddel.
De ting gælder alle unge sportsfolk, men motorsporten især skiller sig ud, fordi der også skal penge til at brage igennem lydmuren. De penge skal faren finde i de første år, og i det hele taget betyder faren rigtigt meget de første år af et motorsportstalents karriere.
