Michael Christensen er junior-kører hos Porsche, men for to år siden så det ud til, at han helt måtte opgive det travle liv som racerkører. Artiklen er en del af et temaet Prisen ved at være et ungt talent i motorsport, der handler om livet som ung racerkører med de valg og fravalg det kræver. Læs artiklen om Lasse Sørensen, Nicolas Beer og om hvad der generelt kræves af et ungt talent.
Den 23-årige Michael Christensen træder ind ad døren på en lille cafe i Karlslunde. Kort før har han sendt en besked: ’Jeg bliver fem minutter forsinket’. Han skulle nå at træne før vores møde, der foregår over en frokost. Michael når lige at få lidt at spise, hver gang jeg stiller et spørgsmål, men hans svar er lange og velovervejede, så han får ikke meget at spise. Michael Christensen har et travlt program, og har presset en time ind til et interview, inden han har en ny aftale. Morgenen efter tager han igen af sted for at køre racerbil langt væk hjemmefra. Han har haft en lille uge hjemme den her gang . Det længste han har været hjemme i fire måneder.
”Det er en af de ting, der gør det hårdt. Det er fedt, at man kører meget, men det er også en af de ting, der tager på en og gør, at man får hjemve. Når man har fire måneder, næsten uafbrudt væk, og kun laver sit arbejde. Det er min sport, og jeg elsker at lave det, men man får næsten ikke tiden til at slappe af og til at nyde det,” fortæller Michael Christensen.
Venner er vigtige
Ikke ret mange på 23 bor hjemme, men det gør Michael Christensen. Det giver ikke mening at have egen bolig, når han er så lidt hjemme. Når han er i Danmark, bruger han tiden sammen med vennerne. Med vennerne derhjemme har han et liv udenfor motorsporten. De kender ham som Michael, og ikke som racerkøreren Michael. Han kan snakke med vennerne om alt, hvor motorsportsverden er mere professionel:
”Dem jeg ses med på banerne, er jo kollegaer. Selvfølgelig kan man godt have det rigtigt godt sammen med dem, men i bund og grund er det ren business. Selvfølgelig er der nogen, man synes bedre om end andre, men det er ikke ens venner, det er ikke ens familie.”
Michael Christensen er meget ude at rejse, og derfor er han blevet god til at bo på hoteller. Der er to vigtige ting ,når han vælger hotel: Ro og internet.
”Jeg tænder aldrig fjernsynet, når jeg kommer på hotellet. Jeg vil gerne have internet, så jeg kan se hvad, der foregår udenom mig. Jeg bruger en del tid på sociale medier for at holde mig opdateret. Også på mine kammerater, når jeg er væk. Det er nok derfor, jeg aldrig for tæt for det fjernsyn,” siger Michael Christensen.
Det hårde spring
Dagen efter mødet på cafeen rejste Michael Christensen igen hen på et hotel. Denne gang gik turen til Monza-banen i Italien, hvor han skal køre Porsche Supercup. Michael starter som nummer seks. Der er tætte kampe i løbet, men Michael er oppe i kampen om top tre efter en god start. Senere bliver der lidt uro, og danskeren laver lidt fejl, og ender som nummer otte. Det er et godkendt resultat, for han beholder føringen i begyndermesterskabet.
Det er kontrakten som junior-kører hos Porsche, der har givet Michael Christensen muligheden for at være med i Porsche Supercup. Han har været tilknyttet siden 2012, men i slutning af 2011 så det på ingen måde ud til, at Michael skulle fortsætte i motorsporten på højeste plan. I gokart var Michael Christensen meget succesfuld. Han vandt mesterskaber i både Danmark og Tyskland, og fik også toppladser i Europa- og Verdensmesterskaberne. Det var derfor nemt at bevare lysten til blive ved med at køre, og Michael fik styrket sit vindergen, hvor kun førstepladsen er godt nok. Derfor var springet over i bilverden hårdt.
”At have været så succesfuld i gokart, som jeg havde været, og så skulle over i bilverden samme mindset, det er næsten umuligt. Det er også noget, der har slået hårdt igen,” siger Michael Christensen.
De to første år i biler, som foregik i Formel BMW, gik alligevel godt. Første år blev han bedste nybegynder i klassen, og året efter vandt han næsten halvdelen af løbene. I 2010 var tiden kommet til det næste trin. Det hed GP3. Michael Christensen var hurtigst i testen op til sæsonen. Det så godt ud, men sådan skulle det ikke gå:
”Sæsonen var meget op og ned, og det var meget psykisk hårdt, fordi jeg sluttede af med at få 0 point. Ikke et eneste podium. Ikke noget som helst. Så begynder man at tænke, kan jeg ikke mere,” fortæller Michael Christensen.
Tæt på enden
På trods af den dårlige sæson, fik Michael Christensen en chance til året efter. Hans managementfirma troede på ham, og fik en ny kontrakt i et andet team. Det gik lidt bedre med to podiepladser, men det var ikke nok til at imponere nogen i motorsportsverden til at hjælpe ham mod Formel 1.
”Efter den sæson tænkte jeg, at jeg skulle have vundet det år for at kunne få nogen til at betale min vej videre. Jeg tænkte, ’er det her mit sidste år’. Jeg havde afklaret mig med, at jeg var god, men at det er ikke var nok.”
Der dukkede ikke nogen tilbud op efter sæsonen, og i efteråret 2011 overvejede Michael Christensen, hvad der skulle ske året efter, hvis der i det hele taget skulle ske noget.
”Jeg følte på det tidspunkt, at nu er det nu vi stopper, men lige i sidste sekund, var der nogen, som ringede og gav mig det tilbud.”
Det var muligheden for et sæde som juniorkører hos Porsche. Han skulle deltage i en shoot-out, hvor en række kørere skulle konkurrere om kontrakten. Den vandt Michael Christensen, og de seneste to år har budt på en række gode resultater i Porsches racerbiler.
”På den måde har min karriere indtil nu været meget op og ned. Når man har en længere periode, hvor det ikke går så godt, så er det rigtigt, rigtigt hårdt. Specielt når man som mig er mere konkurrencemenneske end bilentusiast. Jeg kører ikke, fordi jeg synes, det er skægt, men fordi jeg vil vinde,” siger Michael Christensen.
Selvom 2010 og 2011 var hårde år for Michael Christensen, så mener han, at de har gjort ham bedre. Før de år havde han aldrig for alvor oplevet modstand. Resultaterne havde altid været gode eller jævnt gode. Derfor blev han bedre til håndtere, når resultaterne ikke er så gode.
Startede for at få tid med far
Inden Michael Christensen skulle opleve nedturen på to år, startede karrieren i gokart. Han startede ikke, fordi han ville vinde i Formel 1, men for at få noget at være sammen med sin far om. Faren kunne ikke involveres i de mange sportsgrene, Michael dyrkede. For at få mere tid sammen bestemte de sig for at prøve gokart, da faren er mekaniker og selv har kørt engang.
De lejede en gokart, og da det viste sig, at unge Michael var ret god, blev både faren og sønnen tændt. De købte deres egen gokart, og allerede første år kom Michael på podiet. Det blev starten på de succesfulde år i gokart, hvor far og søn var meget tæt knyttede, og faren meget involveret. Da de vandt VM for junior-kørere, skete det med en motor, faren selv havde bygget.
Ansvaret skiftede
De arbejdede så tæt sammen om karrieren, at det var svært for dem begge da Michael tog springet fra gokart til Formel BMW. Nu var der ikke længere brug for faren på samme måde. Michael fik nye mekanikere, og havde ikke brug for farens hjælp der. Og valg i karrieren og aftaler med vigtige personer var hellere ikke længere farens opgave.
”Der har været nogle konflikter, og det har været en svær tid for både mig og ham. Men efterhånden begynder vi at lære det mere og mere. Det tager tid at gå gennem den proces, men det går godt efter- hånden. Også når han ser, at jeg kan selv,” forklarer Michael Christensen.
Nu er faren med på sidelinjen som støtte, og har affundet sig med at give ansvaret for sønnens karriere videre. En karriere der i år har givet en sejr og to podiepladser i Porsche Supercup. Det er nok til en føring i begyndermesterskabet og en samlet fjerdeplads – i øvrigt to pladser efter den anden dansker i serien, Nicki Thiim. Den sidste afdeling af serien køres første weekend i november, og hvad Porsches plan er med Michael Christensen ved han ikke endnu, men han regner med at skulle køre Porsche igen næste år.
Karrieren indtil nu
2004-2007: gokart, vinder en lang række mesterskaber
2008: Formel BMW, bedste rookie
2009: Formel BMW, 7 sejr ud af 16 mulige
2010-2011: GP3, 2 podier
2012: Porsche Carrera Cup Deutschland, 1 sejr og 2 podiepladser, syv i mesterskabet
2012: Porsche Supercup, 1 sejr og 2 podiepladser, fire i mesterskabet, et i rookiemesterskabet – en afdeling mangler
