Claus Grønning holdt den danske fane højt i 24H of Barcelona og tog en andenplads i A2-klassen.

Grønning og resten af Roadrunner Racing-teamet kunne ikke hænge på Besaplast-teamet, som Kurt Thiim flere gange har kørt for. MINI Cooper-kørerne slog toerne med Grønning med seks omgange.

Yderligere 46 omgange nede var Sally Racing som femmer i samme klasse, mens Perfection Racing Europe som bekendt udgik. Bremer Racing kom ikke til start.

Vindere samlet blev Hofor Racing, der så vidt vides ikke har noget med Hovedstadens Forsyningsselskab at gøre. Kroll / Eggimann / Heyer / Frankenhout var bag rattet i teamets Mercedes SLS AMG GT3, der havde 10 omgange til Ruffier Racing, der blev toer i en Porsche 997 GT3 Cup-racer.

Du kan se det samlede resultat per klasse her (åbner pdf i nyt vindue)