Christina Nielsen var i weekenden i aktion i VLN på Nürburgring Nordschleife, hvor adskillige tests samt første afdeling af VLN har måttet aflyses grundet den forlængede vinter.

Det første løb i VLN-mesterskabet, 38. udgave af DMV 4-Stunden-Rennen, kørte hun sammen med Farnbacher Racing, som også stod for danskerens indsats sidste år i både VLN og i den tyske Carrera Cup. Denne gang delte hun dog bilen med Leh Keen, tidligere medkører med bl.a. Allan Simonsen og tjekkiske Tomas Pivoda i en Porsche 997 GT3 R i SP9-klassen.

I tidstagningen blev det til en 12. plads i klassen, der er den hurtigste pt. i VLN. I løbet så det også godt ud, indtil 27 minutter før tid. Her betød en drivakselskade DNF for teamet, der benyttede løbet som forberedelse til 24-timersløbet den 19.-20. maj, hvor danskeren også deltager.

Vindere blev BMW Team Schubert med Augusto Farfus, Dirk Müller og Jörg Müller i BMW Z4 GT3.

Christina Nielsen kører også for teamet til næste afdeling i VLN den den 27. april.