Anden træning gav mere aktivitet, selvom der ikke var kø for at komme på banen, så startede kørerne noget tidligere end i den første træning. Efter en halv time fik vi sæsonens første afkørsel, der krævede hjælp for at få bilen af vejen. Debutanen Giedo van der Garde løb tør for asfalt i svin tre, og bilen skulle løftes derfra, dog uden skader. Men ikke en god start for van der Garde, der mistede vigtig testtid.
Med syv minutter tilbage satte Hamilton bilen i barrieren i sving seks. Der var ikke stor skade på bilen, og frontvingen blev siddende på, så ikke de store problemer for Hamilton. Kort efter parkerede Rosberg kontrolleret bilen i siden af banen med gearbox problemer. En træls afslutning på anden træning for Mercedes, der ellers har set stærke ud.
Vettel igen i front
Vettel fik sin første omgang på supersoft ødelagt af blandt andet trafik, og på andet forsøg var der problemer med KERS’en, men alligvel rakte tiden til at hurtigste omgang, selvom den blev sat med en halv time tilbage af træningen. Tiden kunne på grund af problemerne have været hurtigere, og derfor må man efter de to første træninger vurdere, at Red Bull ser ud til at have den hurtigste bil.
Ferrari, Merdeces og Lotus er dog ikke langt efter, og top fire holdene må vurderes til at være meget tæt. Efter Vettel kommer nemlig Webber, Rosberg, Raikkonen, Grosjean og Alonso.
Mclaren ser dog ud til at være efter de øvrige tophold, og så over de to træninger ikke ud til at være bedre end de hurtigste kørere fra Sauber og Force India. Der blev under træningen arbejdet hårdt med fronten på Perez’ bil, og på Buttons Mclaren blev der også justeret en del.
I bunden af feltet ser det ud til, at Marussia er stærkere en Caterham. Bianchi var igen hurtigst, og var heller ikke langt fra Bottas i Wiliams. De to Caterham-kørere slutter feltet af.
Resultat af anden træning



