Det blev ikke Michel Nykjærs løb, da STCC lørdag kørte første løb ved finalen på Solvalla ved Stockholm.

Trods en omstart fik danskeren fra P4 en god start og kunne klemme sig op på siden af Patrik Olsson i den første venstre/højre kombination. Da banen drejede til højre, tog Nykjær tredjepladsen, men dog med lidt kontakt med VW-køreren, der måtte en tur i græsset.

Dén kontakt kostede danskeren en drivethrough-straf, men inden han skulle dykke ind i pit gik nogle omgange med hård kamp med teamkammerat Rickard Rydell. De tos interne kamp betød, at Patrik Olsson kunne udnytte situationen og dykke forbi begge på femte omgang.

Omgangen efter skubber Rydell Nykjær let, men nok til at danskeren røg ud af sporet. Rydell kunne herefter gå forbi, mens danskeren sakkede bagud.

Efter løbet stabiliserede sig viste det sig hurtigt, at Nykjær i den grad manglede fart til konkurrenterne. Samtlige omgange mister danskeren 1,5-2 sekunder til toppen, der bestod af de nu 30 kg lettere Volkswagen Scirocco. Det blev spekuleret i, om Nykjær var startet på slicks på den fugtige bane, men dette var ikke tilfældet. Setuppet på Chevroleten fungerede ganske enkelt ikke for danskeren i det fedtede føre.

Resultaterne betyder, at Nykjær mister andenpladsen i mesterskabet, som Kristoffersson nu indtager med syv point til Rydell. En sejr i STCC giver 25 point, mens en andenplads giver 18 point.

Rydell har to sejre i sæsonen mod Kristofferssons tre. Nykjær har fem sejre og starter P2 efter Patrik Olsson til andet løb.

1

Johan Kristoffersson

24 omgange

2

Johan Stureson

0.853

3

Patrik Olsson

4.345

4

Rickard Rydell

8.662

5

Tomas Engström

11.726

6

Jordi Gene

23.619

7

Santosh Berggren

26.736

8

Niclas Olsson

36.531

9

Michel Nykjaer

42.580

10

Joakim Ahlberg

52.256

11

Andreas Ahlberg

4 Laps

DNF

Robin Appelqvist

DNF

DNS

André Andersson

DNS

DNS

Tony Johansson

DNS

Toppen i STCC før det sidste løb i 2012:

1 Rickard Rydell 246
2 Johan Kristoffersson 239
3 Michel Nykjær 227

Foto fra Ring Knutstorp