Ronnie Bremer koncentrerer sig lige nu om de relativt nyfødte tvillinger samt opstarten af sin gokartserie. Men denne weekend kommer der andet på programmet.
Danskeren er indkaldt som erstatning for John Edwards hos Stevenson Motorsports, som han deltog i flere løb i Grand-Am Series i 2011 samt i Daytona i januar.
Det er et beskadiget knæ, der har sat John Edwards på sidelinjen. Dermed bliver Bremer genforenet med Robin Liddell i weekenden Barber Motorsports Park.
– Jeg glæder mig, jeg har haft frygteligt travlt mine to ny små tvillinger og oven i det rigtigt travlt omkring lanceringen af mit eget gokartmærke Bremer Kart samt en helt ny løbsserie, som jeg også står for, så det passer fint med lidt ”frisk luft”. Og Robin, Stevenson Motorsports og jeg svinger rigtigt fint sammen, siger Bremer.
Løbet kan følges på livetiming på via Grand-Ams hjemmeside.



