Toyota præsenterer LMP1-hybrid på Paul Ricard

Toyota har i dag lanceret deres LMP1-racer til Le Mans 2012 – TS030 Hybrid – og afslører samtidig som ventet, at de planlægger at stille med to biler til årets 24-timersbrag på Le Mans.

For første gang har det japanske mærke officielt vist hybridraceren, der skal tage kampen op mod de etablerede kræfter på Le Mans i juni.

TS030 er drevet af en normal V8 på 3,4 liter og samler energi op fra nedbremsningerne til brug under accelerationer.

TS030 følger i rækken af Gr. C-raceren TS010 fra 1991-1992 og TS020, kendt som GT-One, der kørte på Le Mans i 1998-1999.

Hybrid-LMP1ø’eren får løbsdebut på Spa-Francorchamps, der i maj lægger asfalt til en afdeling af WEC.

Kørerbesætningen er allerede kendt på den ene bil, mens navnene på bil nummer to endnu ikke er bekræftet.

Alex Wurx, Nicolas Lapierre og Kazuki Nakajima er allerede bekræftede til den ene bil, mens juniorkører  Andrea Caldarelli og Hiroaki Ishiura samt Sébastien Buemi er inde i billedet til den anden bil.

Her er en (desværre håndholdt) video fra Paul Ricard: