Automobile Club de l’Ouest (ACO) er dybt ærgelige over den franske konstruktørs exit, men har dog fortsat høje forventninger til den prestigefyldte WEC-series fremtid.

Feltet til dette års Le Mans og WEC-serie ser dog lovende ud. Tilmeldingsfristen udløb onsdag 18. januar og adskillige deltagere er blevet registreret – også større konstruktørere – hvilket beviser, at endurance racing stadig er i en sund og dynamisk udvikling. Op mod 40 teams ventes at deltage i WEC.

– Det er en kæmpe skuffelse for 24 Hours of Le Mans samt FIA World Endurance Championship, som begynder i 2012. Et mesterskab, der er skabt på baggrund af efterspørgslen hos konstruktørerne generelt, og i særdeleshed Peugeot. Der er ingen tvivl om, at de hundrede tusindvis af fans, som valfarter til Le Mans år efter år, samt de millioner af TV-seere som følger sporten, vil ærgre sig over fraværet af Peugeots “løver”, siger Jean-Claude Plassart, ACO’s president i en bittersød pressemeddelelse.

Den endelige liste af deltagere til 24 Hours of Le Mans og FIA World Endurance Championship 2012 vil blive offentliggjort den 2. februar.