Cyril Despres og Stephane Peterhansel ser ud til at tage de to vigtigste Dakar-trofæer med til Frankrig. Despres satte sig afgørende i front blandt motorcyklerne på Dakar-rallyets 13. dag, mens Peterhansel også satte alle konkurrenterne til vægs blandt bilerne.
Despres’ værste konkurrent Marc Coma kørte forkert på etapen, der tog feltet fra Nazca til Pisco, i alt 275 km specialprøve. Ud over derouten var Coma også ramt af gearproblemer, som kan tvinge spanieren til at skifte motor før den afsluttende etape – noget, der vil indkassere 45 strafminutter.
Det var dog Helder Rodrigues, der vandt dagens etape – den første for ham i 2012.
Blandt bilerne var det Stephane Peterhansel, der vandt (igen-igen), men bag ham kæmpede Robby Gordon i vanlig, flamboyant stil. Hummer-køreren angreb fra start, men en fejl i ørkensandet kostede dyrbart for Gordon. Det fik ham dog til at angribe endnu mere, hvilket senere resulterede i en decideret saltomortale for den ultrastore Hummer.
Gordon mistede igen masser af tid, ligesom Nani Roma gjorde det, da spanieren i MINI sad fast i sandet.
Peterhansel kunne vinde etapen mere end otte minutter foran Giniel de Villiers og Leonid Novitsky, der kunne overhale Gordon i den samlede stilling.
Danske Jes Munk kom ind på 58. pladsen og holder fast i sin placering lige uden for top 50.
– Jeg sad fast i et hul i sanddynerne i mindst en halv time, men jeg kom ud, og nu er jeg her!, sagde han. Jeg røg ned i hullet, da jeg ville køre udenom Marcel Butuza, som stod stille og blokerede vejen. Jeg skulle have ventet. Da jeg kørte derned lavede jeg en fejl og satte motorcyklen i frigear… Jeg blev overdynget af sand. Så kom Marcel og ville hjælpe mig, men satte den i anden gear i stedet for i første og så gik den i stå igen. Mit navigerings system var også lige ved at ryge sig en tur, men heldigvis lagde jeg mærke til, at det lugtede brændt ret hurtigt og fik det repareret ved check-point, siger danske Jes Munk efter målgang.
Dakar er et eventyr hver dag. Jeg tror ikke engang, jeg har haft en helt ”klar” dag. Men i morgen ankommer vi til Lima! Glæden over det er dog overskygget af, at Mika’s motor gik i stykker – det er virkelig hårdt, når sådan noget sker dagen inden ankomsten, slutter han og kigger mod finalen i Lima.
Se videoresume fra SS13 her:
Toppen blandt biler efter SS13:
| 1 | PETERHANSEL (FRA) / COTTRET (FRA) |
MINI |
14:28:51 |
– |
| 2 | ROMA (ESP) / PÉRIN (FRA) |
MINI |
15:11:48 |
00:42:57 |
| 3 | DE VILLIERS (ZAF) / VON ZITZEWITZ (DEU) |
TOYOTA |
15:44:00 |
01:15:09 |
| 4 | NOVITSKIY (RUS) / SCHULZ (DEU) |
MINI |
16:41:47 |
02:12:56 |
| 5 | GORDON (USA) / CAMPBELL (USA) |
HUMMER |
16:48:56 |
02:20:05 |
| 6 | ALVAREZ (ARG) / GRAUE (ARG) |
TOYOTA |
18:35:54 |
04:07:03 |
| 7 | SOUSA (PRT) / GARCIN (FRA) |
GREAT WALL |
19:00:51 |
04:32:00 |
| 8 | LEAL DOS SANTOS (PRT) / FIUZA (PRT) |
MINI |
19:35:00 |
05:06:09 |
| 9 | TEN BRINKE (NLD) / BAUMEL (FRA) |
MITSUBISHI |
19:40:32 |
05:11:41 |
| 10 | HOLOWCZYC (POL) / FORTIN (BEL) |
MINI |
21:31:03 |
07:02:12 |
Toppen blandt MC efter SS13:
| 1 | DESPRES (FRA) |
KTM |
19:01:54 |
– |
00:15:00 |
| 2 | COMA (ESP) |
KTM |
19:57:57 |
00:56:03 |
01:00:00 |
| 3 | RODRIGUES (PRT) |
YAMAHA |
20:13:21 |
01:11:27 |
00:15:00 |
| 4 | VILADOMS (ESP) |
KTM |
20:43:06 |
01:41:12 |
00:15:00 |
| 5 | SVITKO (SVK) |
KTM |
20:51:30 |
01:49:36 |
– |
| 6 | ULLEVALSETER (NOR) |
KTM |
21:17:41 |
02:15:47 |
00:55:00 |
| 7 | FARRES GUELL (ESP) |
KTM |
21:18:06 |
02:16:12 |
00:15:00 |
| 8 | BOTTURI (ITA) |
KTM |
22:02:38 |
03:00:44 |
00:20:00 |
| 9 | PAIN (FRA) |
YAMAHA |
22:20:40 |
03:18:46 |
00:15:00 |
| 10 | ZANOL (BRA) |
KTM |
22:26:31 |
03:24:37 |
00:55:00 |
| 53 | MUNK (DNK) |
KTM |
10:14:31 |
15:12:37 |
00:55:00 |



