Team Biogas.se storsatser på 2012-sæsonen i STCC og stiller med to teams. Johan Stureson og Patrik Olsson kører i IPS Team Biogas, mens Jordi Gené og Johan Kristoffersson kører for Team Biogas.se.

Det afslører Team Biogas tirsdag på et pressemøde, hvor det nye samarbejde med IPS-teamet ser dagens lys. IPS og Johan Stureson var ellers nævnt som mulige deltagere i TTA, men de kører nu i STCC også i 2012.

– Vi kommer til at have samme arbejdsgiver, men begge teams bliver tilmeldt teammesterskabet. Vi vil stå ved siden af hinanden i depotet, men ikke under samme teltdug, siger Tommy Kristoffersson i en pressemeddelelse.

IPS-teamet er et familiedrevet team, der har kørt i STCC siden 2004, bl.a. i danskbyggede Peugeot-racere. Senest har Johan Stureson deltaget i en ex-Team DBA-BMW, men skifter nu altså til Volkswagen.

– Tommy Kristoffersson kom med et foreslag, som giver os rette forudsætninger for at satse videre i STCC. Det her er et spændende og interessant projekt, og vores målsætning er givetvis at være med i den absolutte top af mesterskabet. Det er selvfølgeligt også positivt, at vi kører med biogas som drivmiddel, hvilket er helt i tidens ånd, siger Johan Stureson, der har en tredjeplads som bedste resultat i STCC. I 2011 blev han firer.