James Thompson og det svenske Volvo-team Polestar stopper samarbejdet med omgående virkning. Det oplyser teamet i dag mandag.
Det er ifølge teamet forskellige syn på udviklingen af Volvos C30-racer, der er grunden til ophøret. James Thompson har, trods flere titler og internationale sejre, ikke slået igennem i STCC i hvad der tilsyneladende er en bil, der ikke matcher hans kørestil.
– James’ tidligere resultater talte deres tydelige sprog, og vi så frem til at tage del i hans lange erfaring og store kundskaber fra standardvognsracing. Desværre viste det sig, at forskellige filosofier om hvordan en racerbil skal udvikles gjorde det svært at finde vejen frem, siger Christian Dahl, administrerende direktør i Volvo Polestar Racing.
Thompson har undervejs i STC-sæsonen taget to tredjepladser som bedste – på FDM Jyllandsringen og på Falkenberg.
– Vi er sammen kommet frem til, at det er bedst for begge parter af afslutte samarbejdet på dette tidspunkt. Det giver både Polestar som team og jeg muligheder at forberede sig på bedste måde til den kommende sæson. Jeg har allerede nu et par muligheder til den kommende sæson, som jeg skal vurdere i den nærmeste fremtid, siger James Thompson i en pressemeddelelse.
Teamets anden kører, Tommy Rustad, ligger treer i mesterskabet med tre andenpladser som bedste.
Volvo Polestar Racing vil præsentere en ny kører inden for kort tid.
Foto: Brian Laursen, Racemag



