Fredrik Ekblom satte bedste tid sent i testen, der går forud for anden afdeling i STCC på Ring Knutstorp.

Team Biogas.se-køreren i Volkswagen Scirocco satte tiden 1:01,739, hvilket var en tiendedel bedre end Mattias Andersson i Alfa Romeo.

Jason Watt lå længe omkring top 10, men sluttede på en fjortendeplads, præcis otte tiendedele sekund efter Ekblom i front.

– Det er ok. Vi har taget udgangpunkt i setuppet fra Jyllandsringen og har skruet lidt foran, lidt bagi og har stillet det hele tilbage – alt sammen med samme omgangstid, men bare med en anden opførsel i bilen, siger Jason Watt til Racemag.

– Nu prøver vi at stille det hele tilbage, til når vi skal køre kvalifikation. Så må vi se, slutter SEAT-køreren.

Generelt var det et tæt, tæt felt, hvor top 17 var inden for 1,1 sekund.

Kvalifikationen køres klokken 15.25

Toppen i STCC-test på Ring Knutstorp:

1 Fredrik Ekblom
2 Mattias Andersson
3 Tommy Rustad
4 Roger Ericsson
5 Colin Turkington
6 Jan Nilsson
7 Johan Stureson
8 Rickard Rydell
9 Patrik Olsson
10 Martin Öhlin

14 Jason Watt

Foto: Brian Laursen, Racemag