Christoffer Nygaard kører som nævnt tidligere på Racemag i FIA GT3 European Championship, når det denne weekend åbner op for sæsonen på portugisiske Portimão. Men danskeren kommer også til start i FIA GT1 World Championship.

Nygaard skal køre for Belgian Racing, der de seneste sæsoner har deltaget i GT1 VM med Ford GT-racere. Det bliver sammen med den tidligere DTM-kører Vanina Ickx, at danskeren kører tredje afdeling af VM-serien for GT1-racere.

Dermed bliver Nygaard konkurrent til sin tidligere arbejdsgiver i GT1 – det tidligere danske team Young Driver AMR. Nygaard stiller som nævnt for Fisher Racing i GT3-mesterskabet, samme team, som stiller med de to Aston Martin i GT1.

FIA GT1 World Championship kører løb lørdag og søndag denne weekend.

Racemag jagter Nygaard for en kommentar.

Foto: DPPI