ALMS- og ILMC-felterne er i fuld gang med forberedelserne til 2011-udgaven af Mobil 1 Twelve Hours of Sebring. Mandag og tirsdag testes der, mens første træning finder sted torsdag.
Det rekordstore felt til den 59. udgave af 12-timersløbet rammer dermed først for alvor den tidligere lufthavn, der lægger asfalt og cement til det, der efterhånden er ved at blive en klassisk styrkeprøve forud for Le Mans i juni.
Både Jan Magnussen og Tom Kristensen er til stede ved testen – i skrivende stund har kun Jan Magnussen sat en tid, som tredjebedste blandt GT-kørerne.
Du kan følge Mobil 1 Twelve Hours of Sebring via livetiming her.
Foto: ALMS



