Formula Two har tidligere været synonym med Eurosport og FIA WTCC. Men et ønske om at afvikle formelserien på nuværende Grand Prix-baner betyder et farvel til den tidligere mediesamarbejdspartner.

Fra og med 2011-sæsonen bliver det Motors TV, der viser Formula Two. I skrivende stund er ingen danskere på startlisten i 2011. Tidligere har Johan Jokinen (foto) været del af gridden, mens Marco Sørensen og Mikkel Mac begge har testet de hurtige formelracere.

Motors TV vil som del af aftalen give mere live sendetid til Formula Two, inklusive optakt og efterfølgende interviews.

Motors TV kan ses i 39 lande, størstedelen i Europa. Kanalen kan dog kun ses af få danskere.

Til alt held – hvis man vil se formelracing fra den relativt nye feederserie – så viser de igen i 2011 løbene live på nettet i – efter redaktionens mening – fremragende kvalitet. Se mere på http://www.formulatwo.com/

Foto: FIA Formula Two