KLUB RALLY SPRINT NORD, er sat i søen her i 2026 af Frits Grove Nielsen og Hans Wester Juul-Madsen, to mænd med mange ideer gennem tiderne, og det kunne ses på deltagerantallet i klubrallyregi, at der måtte ske noget nyt, og efter nogle prøve løb så er den nye turnering sat i søen, hvor 5 nordjyske klubber har sat skub i turneringen.
Turneringen kombinerer klubrallysportens intensitet, og rallysprints enkelhed.
MNJ havde til denne første afdeling fundet et industriområde i Hobro, med service klos op ad prøven, lidt MRF stil i miniformat, hvor man her kan komme i sin klubrallybil og også i en rallybil, og køre en rundbane. Der er 4/6 heat, og hvor prøven blev vendt op midtvejs, der kan være to biler på prøven ad gangen, arrangementet varer typisk en 5-6 timer, og der må ikke overhales på prøven.
Selvfølgelig passer gennemsnitsfarten til springet fra klubrally, og der er lavet et fint reglement.
Vejret var fremragende, og de unge og gamle var vilde med ideen, ikke lange transport etaper, man er samme sted hele dagen, og dermed kan de gamle hjælpe de unge lidt mere, der er mere tid til det sociale, og en afslappet atmosfære, som i normale rallysprints.
Det er fedt med denne rundbane form, man føler at det er lidt mere race agtigt, og nyere biler uden en god håndbremse kan være med her, det er lidt ’Padborg Park’ agtigt, totalt fedt, udtalte flere af de helt unge.
Intet tidspres, intet med at finde vej via tulipaner, og NEJ, klubrally er stadig en fed og attraktiv turneringsform, men dette er noget nyt og anderledes, og passer godt ind i de unges mentalitet om at det skal være nemt og sjovt.
Brian Andersen fra HAK har tryllet, og lavet en fantastisk side med tider, hvor tiderne kommer med det samme hvor man kører i mål, både generelt og i klasserne, og med mange fede gadgets, der er både en telefon venlig udgave, og en udgave på storskærm til løbene.
Dette første løbs generelle vinder blev Martin Kristiansen i sin BMW 130i, faktisk var han pæn suveræn, helt i sin egen liga, men dagens optur vel var Jacob Nielsen og sønnike Emil Bauer Nielsen i en 1,6 liters Peugeot 205 som blev nummer 4 generelt, den bliver også holdt stram den 205’er.
Der er 7 klasser i denne turneringsform, og der var 22 med i denne første afdeling.
Turneringen skal som en god gryderet have sin tid til at finde sit fodfæste, skal have sin tid så flere kan prøve dette, der manglede nogle deltagere, men som sagt, det tager tid at starte noget nyt op, men de rigtige ingredienser er her til en ny fantastisk turneringsform.
/Allan POST




































































































