DET VAR ren hedebølge denne dag i Herning, med temperatur op mod de 36 grader og helt vindstille, her skulle de danske atleter konkurrere til DM-ugen, også rallyfolket, hvor tredje og sidste afdeling af DM i Rallysprint skulle afholdes og afgøres.
DET VAR, Ikast og Omegns Motorklub som afholdte DM-finalen, serviceområdet var ved Markedspladsen, og prøven i den nordlige industri, og en ret lige linje fra service til prøven, kun små 5 minutters kørsel.
PRØVEN var små 3 kilometer pr. omgang/9 kilometer pr. heat, og der var 4 heat, hvor prøven så blev vendt om mellem anden og tredje heat. En rigtig fin prøve, hvor en cykelsti var inddraget, og brede industriveje og parkeringspladser, et fint layout, og en virkelig værdig og god finaleprøve, den blev rost meget hele vejen rundt.
DAGENS STORE VINDERE VAR, de mange officials som fra cirka 0900 til 1700 stod i varmen, de søgte skygge hvor dette var muligt, og IMK sørgede for kolde vand, is og god mad til dem undervejs.
HERNINGS BORGMESTER, Dorte West startede de første biler fra serviceområdet, og herefter fik hun første heat som codriver i Verner Boiskov’s Mercedes 190 2,3 16V.
VARMEN påvirkede alt og alle, det var en hård dag for både mennesker og rallybilerne, men sikke en solskinsdag at afvikle DM finalen i rallysprint på, vi må jo heller ikke klage over det fremragende vejrlig.
PÅ DAGEN, vandt Carsten Jensen og Michael Fasterholdt i Renault Clio Rally3 generelt, der er virkelig kommet beslutsomhed og timing i Carstens måde at køre sin bil på, han er blevet hurtig og kontant i sin kørestil, så et værdigt vinderpar i finalen, den sejr kunne få Carsten til at smile bredt, en meget fortjent generalklassesejr, og totalt set vindere af klassen i DM i rallysprint regi.
PÅ ANDENPLADSEN generelt kom, Ib Kragh og Bo Mølgaard Jensen i Porsche 991 GT3, den andenplads og en klassesejr gav også Ib Kraghs hans 11. danmarksmesterskab i rally i DIF regi, som totalvindere af DM i Rallysprint 2026. På dagen var bilen nok lige stor og kraftig nok til prøven, den skulle ’køres kærligt’ med speederen, og i tredje heat havde de varme problemer, da blæseren ikke kørte, men den er blevet meget mere kørebar ifølge Ib, og nu hans første mesterskab med hans nye rallybarn aka Porsche 991 GT3.
PÅ TREDJEPLADSEN generelt kom, brødrene Mathias og Andreas Vallentin i BMW M3 e36 Compact, trods et tidstab i første heat, hvor bilen gik i nødprogram. Men servicedrengene fandt fejlen, nødreparerede den, og så fortsatte brødrene i et jagende højt tempo, hurtigste generelt i tredje heat, og vindere af klassen (Klasse 11), prøven passede godt til BMW’n og Mathias’s kørestil, det gav også klassesejren i DM-regi.
I Klasse 11/, der blev det sølv på dagen og i mesterskabet til, Jesper Koldsø og Steffen Frederiksen i Vauxhall Astra Kit Car, til finalen måtte de i byen og låne et værksted, da mødet med en kantsten ødelagde en fælg, og så skulle der pludselig byttes rundt på dæk, men det lykkedes med god lokal hjælp.
40 års jubilæum
, i Opel Manta i rallyregi, og lige netop den Opel Manta som Niels Jørgen Jørgensen og Christina Flensborg kørte til bronzemedaljer både på dagen og i mesterskabet, den har Niels Jørgen kørt i siden 1997. Imponerende at køre så mange år i samme bil og samme karosseri, men i 2026 med 2,0 16V motor og Volvo bagtøj, så bilen er faktisk fulgt med tiden, og den kan stadig køre alt fra klubrally til DM-rally, sjovt hvis den bil selv kunne fortælle sin historie. I finaleløbet kostede et møde med en lygtepæl en lidt bulet bagskærm, men det tog Hr. Jørgensen i rolig stil, så stort tillykke med jubilæet og bronzemedaljerne. Og Niels Jørgen kørte Opel Manta A i de første små 11 år, så mens andre skifter bil og bilmærker, så er han tro mod Opel og en Manta.
FLOT VAR DET også at følge Jacob Brix Henriksen og Kasper Brix Henriksen i Peugeot 208 Rally4, de tog en flot skalp i hård konkurrence, og viste deres opadgående formkurve, sejr på dagen/6’er generelt og vindere af klassen i DM-regi.
I samme klasse blev Peter Vesti og Klaus Jensen nummer 2/generelt nummer7, med små 5 sekunder op til etterne, men et møde med en kantsten kostede en fælg og en bukket bærearm, det kostede lidt resten af dagen, og lidt af momentum i det heat.
KLASSESEJR OG 4’ER GENERELT til Kasper Halberg og Nicolai Sjørring i Skoda Fabia Evo, især i det to sidste heat viste de farten og deres kvaliteter.
SOUND.DK – JOHNNY PEDERSEN og EMIL SØRENSEN i BMW M3 E30 tog en klassesejr og totalt set nummer 9 generelt, vindere af finalen og dermed tredje sejr af tre mulige i DM i Rally sprint turneringen, det var bare en helstøbt indsats, det kører som smurt pt. for teamet.
I denne klasse sluttede Jakob Teil Hansen og Ricky Bristol som 2’ere både på dagen og i DM-regi i klassen, deres Ford Escort MK RS2000 er underlegen i klassen, men Jakob udfører magi med rat, pedaler og farten i kørslen, imponerende nummer 12 generelt i så stærkt et felt.
RENE JENSEN ODDERUP og Henning Kristensen i Renault Clio tog klassesejren i Klasse 10, endeligt lidt medvind på cykelstien for det sympatiske team. Men det var Christian Weber og Kasper Rasmussen i Peugeot 106 GTI som hjemkørte mesterskabet, de førte også i finalen, men et udrykkerleje satte en stopper for den mulighed, de gennemførte dog finalen med to max tider i de sidste to heat.
GERT MARBOE OG SILAS MARBOE BIGOM i Renault Clio Rally5 gjorde rent bord i Klasse 4, da de også fandt denne afdeling, suveræne vindere af turneringen i deres klasse, det er KLASSE!
OGSÅ her banker ungdommen på, Lukas Rosenlund Schmidt og rutinerede Jan H Jørgensen tog andenpladsen, både på dagen og i turneringen, Lukas er kun 19 år, og har i år taget syvmile skridt i hans kørsel, det skal nok blive godt, når der kommer lidt rutine omkring selve farten.
KLASSE 5, MONSTERET, Christian MÅNS Larsson og codriver, altid glade Mikel Kjærgaard i Citroën C2 gjorde også rent bord ved at vinde finale løbet, suveræn indsats og udbytte heraf, det var bare rent klasse!
De unge i denne klasse vil også lege med, Tobias Abildgaard og Noah Abildgaard Bek i Peugeot 106 GTI tog klassens andenplads, og de var hurtigst i klassen i det sidste heat, her er der noget at bygge på, totalt set blev de nummer 3 i DM-regi i denne klasse.
Victor Strøm og Isabella Ravnsbæk Sanderhoff i Citroën C2 tog andenpladsen i DM-regi, men udgik fra finalen, de har også vinder potentiale, meeeen, Christian Måns er ældre, mere moden, en dygtig bilbygger og en dygtig chauffør.
VINDERE i KLASSE 6, blev på dagen rutinerede Jan Jacobsen og Carsten Bjerregaard i Ford Fiesta ST180, på andenpladsen i finalen kom Brian Pedersen og Hans Stenholt i Peugeot 207RC, her er der også stor fremgang i kørslen og farten. mens Andres Kromann i Opel Corsa OPC tog sejren i turneringen, trods han ikke kørte med her i finalen.
VINDER I KLASSE 7, både på dagen og i turneringen, Ole Bøg-Jensen i Opel Astra G, i finalen sad Anders Høg ved siden af.
I KLASSE 8, sejrede Børge og Mads Skov i Renault Clio, foran en anden gul Renault Clio, Rene Kjellerup og Anders Asbjerg Hybschmann, i DM-regi var det dog omvendt de sluttede.
I KLASSE 12 udgik, Heino Johansen og Erland Salberg i Toyota Starlet, de fik dog DM guldet alligevel.
ALT FORLØB PÅ DAGEN ifølge tidsplanen, der kunne godt lige have været lidt flere biler, det havde løbet fortjent. IMK og de mange officials gjorde et flot stykke arbejde til DM Finalen i rallysprint, så de mange rallykørere fik den flotteste finale at udfolde sig i, TAK, det var en finale som den skulle være, perfekt!
Resultat generelt: https://vola-publish.com/publish_timmy/race/herning-dm—finalen-i-rallysprint_48757.html
Resultat klassevis: https://vola-publish.com/publish_timmy/race/herning-dm—finalen-i-rallysprint_48757.html
/Allan POST







































































